Carolynes liv er fuld af kontraster. fra et velhaverliv i Kenya med stuepige og fint porcelæn til en tilværelse i Ugandas bush hos farmor og hendes høns. Fra et liv på flugt til spotlight og tv-priser. Fra sorger, der kunne have overskygget alt, til en tilværelse rundet af livsglæde og humor.
"Latter har været min medicin hele livet – sådan var det også i min barndom sammen med mine brødre, hvor vi altid brugte humor til at håndtere nogle af de ting, som i virkeligheden var lidt triste, og som vi i stedet forsøgte at grine af. Ikke for at være ondskabsfulde eller for at gøre nar, men som en måde at komme helskindede igennem tunge eller svære perioder på,” skriver Carolyne i bogen.
"Der har været mange oplevelser, jeg har kunnet sætte mig ned og græde over – i visse perioder var der noget at græde over hver dag. Men jeg har prøvet at vælge humoren til.”
Forfatter: Carolyne Kaddu
Redigeret af: Rikke Finland
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Bestilling: Bestil 'Hovedet i himlen og fødderne på jorden'