Baggrunden for bogen og rejserne er det faktum, at levetiden i Danmark er lavere end i det øvrige Europa. Derfor har Sisse Fisker besøgt de fem områder, som National Geographic har udpeget som blue zones dvs. områder, hvor befolkning lykkes med at blive meget gamle - og rigtig mange bliver over 100 år. Og det er ikke kun levealderen, der er høj, det er livsglæden også. De fem områder ligger i Californien, Costa Rica, Japan, Grækenland og på Sardinien.
I bogen får læseren en række gode råd til, hvordan man kan træffe nogle sundere valg, der forlænger livet og øger livskvaliteten. Desuden flere madopskrifter inspireret af de forskellige landes køkkener.
Og der er masser af stof til eftertanke, og det handler ikke kun om kost og motion, men også om de blødere livsværdier. En række danske eksperter bl.a. læge Peter Qvortrup Geisling, erhvervsleder Christian Stadil, Life og Business coach Sofia Manning, psykolog Henrik Tingleff og trivselsekspert Henrik Krogh fortæller mere om betydningen af søvn, meditation, passion, gavmildhed & taknemmelighed og sociale relationer.
Bogen er lavet med inspiration fra DR-programmerne af samme navn, som sendes i november og december på DR1.
Titel: Livets opskrift - en kort guide til det gode, lange liv
Forfatter: Sisse Fisker
Omfang: 304 sider
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Bestilling: Bogen kan bestilles her >>