Tillykke til Rieke Bossen fra Skals, Søren Hollender fra Dragør, Hanne Lyngsie fra Dianalund, Malene Hansen fra Aalborg og Mette Thestrup fra Esbjerg, som alle har vundet 2 x fribilletter til filmen.
Monumenternes Mænd er George Clooneys nyeste projekt. Her agerer han både producer, instruktør og skuespiller - og har samlet et helt eminent cast, der ud over ham selv består af Matt Damon, Jean Dujardin, John Goodman, Bill Murray, Cate Blanchett, Hugh Bonneville og Bob Balaban.
Filmen er baseret på bogen Monumenternes Mænd, og er den sande historie om den største skattejagt i historien: En unik enhed blev på Roosevelts ordrer sendt ind i Tyskland for at redde uvurderlige kunstværker stjålet af nazisterne og returnere dem til deres retmæssige ejere. Det var en umulig mission. Gruppens udvalgte mænd var museumsdirektører, kuratorer og kunsthistorikere, alle mere bekendte med Michelangelo end med militære operationer, og kunstgenstandene var gemt bag fjendens linjer. Tilmed havde den tyske hær direkte ordrer til at ødelægge alt inden rigets fald. Men Monumenternes Mænd, som gruppen blev kaldt, kastede sig ud i et kapløb mod tiden for at undgå ødelæggelserne af mere en 1000 års kultur, og alle var de villige til at risikere deres liv for at beskytte menneskets største præstationer ...
<iframe width="460" height="259" src="//www.youtube.com/embed/o7st5CqW8BQ" frameborder="0" allowfullscreen></iframe>
Kategori: Vindere
