_________________________________
Hej brevkasse.
Jeg ved ikke mine levende råd. Jeg er 42 år, har været sammen med min mand siden jeg var 21, med hvem jeg har to børn på henholdsvis 15 og 18 år. Min mand og jeg har været gennem sorger, udfordringer og glæder sammen, og vi er nærmest vokset ind i hinanden. Men de sidste år synes jeg, vi er gledet fra hinanden. Hvor jeg gerne vil udvikle mig, lære nye ting og opleve en masse, er han egentlig fint tilfreds med tingenes tilstand. Jeg føler, jeg bliver kvalt.
Jeg ser ham nu mere som en meget kær og nær ven eller et familiemedlem. Jeg er sjældent tilfreds med den person jeg er, når jeg er sammen med ham og jeg har absolut og på ingen måde lyst til ham seksuelt. Han ved, at jeg tumler med store tanker om, hvordan jeg skal blive mere glad, og hvad jeg vil med mit liv.
Dilemmaet er nu, at jeg sidste sommer mødte en anden mand. En ung, fantastisk, dedikeret, kærlig og beslutsom mand. Vi har lært hinanden bedre og bedre at kende og har åbnet os for hinanden, som jeg ikke har oplevet før i mit voksne liv. Han ser mig som ingen andre og med ham føler jeg mig tryg og set og elsket for den person, jeg er i dag.
Han er gået fra sin kæreste gennem flere år for nylig og siger, at jeg har åbnet hans øjne for hvad virkelig kærlighed er, og at han vil kæmpe sit livs kamp for at det skal blive os to. Det virker så forkert, at skjule at jeg ser ham, fordi det føles så rigtigt når vi er sammen.
Til gengæld kan jeg ikke overskue konsekvenserne for min mand og min familie, hvis jeg vælger at gå. Bla. har min mand og jeg for nylig købt et dyrt hus og sidder med en stor gæld.
- vores yngste barn er lidt skrøbelig og har svært ved at følge med i disse sidste hårde år i folkeskolen.
- min mand og jeg arbejder på samme arbejdsplads
- min såvel som hans familie, vil slet ikke kunne forstå mit valg.
Derudover er der også problematikken med børn, for jeg ved at mit nye bekendtskab brændende ønsker sig børn og det var jeg i min bevidsthed ligesom færdig med. Han vil respektere min beslutning siger han, men kan jeg være bekendt at trække den beslutning ned over hans hoved?
Jeg har bedt om en måned uden kontakt for at klare mine tanker og følelser, men er ved at gå til af længsel efter ham. Jeg vil meget gerne høre dine tanker om dette, for i mit hoved er der bare rod.
_________________________________
Tak for din mail, hvor du ønsker hjælp til at finde en vej ud af det store dilemma du befinder dig i.
Når jeg læser din mail, er min umiddelbare tanke, at hvis der er noget man virkelig ønsker, så må man tage imod det, når det manifesterer sig lige foran en. Du har
tilsyneladende mødt manden, der kan møde dig, der hvor du står i livet lige
nu. Vælger du at række ud efter ham og efter det liv, som du tror vil gøre dig lykkelig, så må du også være indstillet på at skulle betale prisen. Prisen for at forfølge dine længsler vil først og fremmest være, at du kommer til at gøre dine kære meget ondt. Derudover vil dit valg have en økonomisk pris, da du vel må påtage dig halvdelen af den gæld, I har i huset. Samtidig kan det være, at du er nødt til at skifte arbejde, hvis det bliver for svært at se hinanden hver dag.
Familiemedlemmer vil blive vrede og skuffede, i bedste fald vil deres skuffelse aftage i løbet af et stykke tid. Og fælles venner kan tænkes at vrage dig, fordi du svigter familien.
Er det prisen værd?
Hvis du elsker den mand du har mødt så højt, at du må vælge ham, må du gøre op om du vil tale prisen, uanset hvor høj den måtte blive. Det er uansvarligt og kan udvikle sig til en meget svært, hvis du vælger at følge dit hjerte blindt. Du må også gøre op med dig selv, hvad konsekvensen vil være, hvis du bliver hvor du er. Føler du dig helt overbevist om, at du vil forblive ulykkelig, hvis du bliver og vil din ulykkelighed gøre, at også dine børn og din nuværende mand bliver ulykkelige?
Ingen af dine valg er nemme, men du må komme dit valg nærmere ved at være realistisk og ærlig, når du spørger dig selv, hvad er rigtigt for dig.
Du skal uanset hvad du vælger, er prisen høj. Mærk meget nøje efter, inden du beslutter dig, men vent ikke for længe. Kærligheden kommer ikke forbi ens dør hver dag …
Med ønsker om at du, uanset hvad du vælger, har mod og styrke til hurtigst at få truffet en beslutning, og få bekendtgjort din beslutning for alle implicerede, sender jeg dig varme og kraftfulde tanker.