Spist grønt! Husk mindst 7 timers søvn! Spis morgenmad! Drik vand! …
Du kender dem, alle de fornuftige råd, forudsætningerne for et slankere, sundere og længere liv, et stærkere immunforsvar, og mere energi og overskud i hverdagen. Du har hørt dem gentaget så mange gange, at du nærmest kan dem i søvne. Det er kloge råd, fornuftige råd, råd som vi alle burde lytte til og leve efter.
Men når de gode råd, trods den massive eksponering, alligevel ikke synes at have haft nogen synderligt indflydelse på din livsstil og dårlige vaner, så handler det måske om, at du ikke rigtig har følt dig inspireret til at tage de gode råd til dig. For ét er jo at lægge øre til livsstilseksperternes formaninger og løftede pegefingre, noget helt andet er, at føle sig inspireret og motiveret til også at bruge dem og integrere dem i eget liv.
Bliv inspireret og motiveret til et sundere liv
Anette Harbech Olesen har netop udgivet en bog, som ved første øjekast ligner en bog man har set før.
Bogen hedder Syv sunde skridt og tager udgangspunkt i syv punkter, som er væsentlige for en sund livsstil og et godt velbefindende. Det er ikke en bog, der byder ny revolutionerende viden om kost og sundhed. Faktisk tager de fleste af bogens råd udgangspunkt i velkendte og velunderbyggede sundhedsråd. Til gengæld er de mange råd og anbefalinger præsenteret på en måde, som gør dem særlige appetitlige, aktuelle og konkrete, og netop dét gør bogen så anbefalelsesværdig. At føle sig inspireret og motiveret, er jo nogle af de væsentligste forudsætninger for at have succes med kost- og livsstilsændringer.
Denne bog er for alle, der gerne vil inspireres med gode, overskuelige råd og lækre opskrifter - og også for dig, som forbinder livsstilsændringer med afsavn og gener. Læs bogen og lad Anette Harbech Olesen inspirere og motivere dig til at få gjort noget ved dine dårlige vaner. Lær hvad der er godt for din sundhed og hvorfor, og mærk hvordan du, med små, daglige, sunde tiltag, kan få større livsglæde og balance.
God fornøjelse!
Bestilling: <link https: clk.tradedoubler.com _blank> Bestil bogen >>
Læs også Anette Harbech Olesen madblog:<link https: www.madforlivet.com _blank> Madforlivet.com >>