Hold øje med uv-indekset med app fra Kræftens Bekæmpelse
Med UV-appn fra Kræftens Bekæmpelse, kan man både tjekke UV-indekset, og samtidig blive klogere på, hvordan man bedst beskytter sin hud i solen, alt efter hvilken hudtype, man har. Den enkeltes hudtype er nemlig afgørende for, hvornår man bliver solskoldet, skriver Kræftens Bekæmpelse.
Formålet med UV appen er at gøre det nemmere for danskerne at holde øje med UV-indekset og dermed undgå solskoldninger. Det gælder for voksne, men især børn og unge, som kan have varige mén af at blive udsat for solens skadelige stråling.
Læs mere om den gratis UV app
Fakta om UV-indeks
UV-indekset er et udtryk for styrken af solens stråler på et givent tidspunkt. UV- indekset bruges som et pejlemærke for, om man skal huske solrådene om skygge, solhat og solcreme, når man er udenfor, men det er afgørende, at man ved, at solbeskyttelse er nødvendigt, når UV- indekset er over tre.
- 0 – 3: Lav UV-intensitet
Lille risiko for solskoldning.
Solbeskyttelse er som udgangspunkt ikke nødvendig, med mindre du har meget lys hud.
- 3 – 6: Moderat intensitet
Moderat risiko for solskoldning.
Søg så vidt mulig skygge mellem 12 og 15.
Brug tøj, hat og rigelig solcreme med min. faktor 15 samt UVA- og UVB-beskyttelse.
- 6 – 8: Høj UV-intensitet
Stor risiko for solskoldning.
Søg skygge mellem 12 og 15.
Brug tøj, hat, rigelig solcreme med min. faktor 15-20 samt UVA- og UVB-beskyttelse. - 8 – 10: Meget høj intensitet
Meget stor risiko for solskoldning.
Søg inden døre mellem 12 og 15.
Hvis du skal være ude midt på dagen, bør du søge skygge og beskytte dig med tøj, hat og rigeligt med vandfast solcreme med min. faktor 30 samt UVA- og UVB-beskyttelse.
- 10+: Ekstrem UV-intensitet
Ekstrem risiko for solskoldning.
Bliv inden døre mellem 12 og 15.
Hvis du skal være ude, bør du søge skygge og beskytte dig med tøj, hat og rigeligt med vandfast solcreme, som har faktor 30-50+ samt UVA- og UVB-beskyttelse.
Hold øje med symptomer på hedeslag
Med udsigten til en varm sommer, har Sundhedsstyrelsen udsendt en række gode råd til, hvordan man forebygger hedeslag, og hvad man gør, hvis man oplever symptomer på hedeslag.
Et hedeslag kan udvikle sig til en livstruende tilstand. Symptomerne kan imidlertid vise sig så langsomt, at det kan det være svært at opdage i tide, at man er ved at nå en kritisk overophedning, forklarer læge og centerchef Henrik Stig Jørgensen fra Sundhedsstyrelsen. Derfor er det vigtigt at være opmærksom, når man opholder sig i varmen, særligt hvis man fx er over 65 år, har kroniske sygdomme eller handicap, er gravid, har små børn eller tager medicin.
Symptomerne på hedeslag viser sig som regel langsomt og sporadisk.
"Personen, der er ramt, kan føle tiltagende utilpashed, mathed, hovedpine og svimmelhed, og kan f.eks. fremstå angst, forvirret og sløv. I svære tilfælde kan man blive bevidstløs og få kramper," siger Henrik Stig Jørgensen.
Har man mistanke om, at en person har hedeslag, så skal man tilkalde en ambulance, og i mellemtiden sørge for at bringe vedkommende ind i skyggen og helst i kølige omgivelser. Hvis personen er ved bevidsthed, skal han eller hun have noget at drikke. Læg personen ned og hæv benene op.
I alvorlige tilfælde skal personen afkøles fx med vifter, ved at overbruse med køligt vand eller ved at svøbe vedkommende ind i et koldt og vådt lagen. Alternativt kan personen afkøles i en sø, et vandløb eller i et badekar. Personen kan også have brug for noget salt. Hvis man har Revolyt, der kan købes på apoteket, kan dette anvendes i vandet, alternativt 1 - 1 ½ teskefuld groft køkkensalt i 1 liter vand.
Sådan forebygger du hedeslag
Med en fornuftig adfærd i solen undgår du hedeslag:
- Begræns dit ophold i solen
Ophold dig mest i skyggen, og altid i tidsrummet mellem kl. 12 og 15. - Husk solhatten
Hat eller anden let hovedbeklædning mindsker risikoen for overophedning af kraniet. Det gælder ikke kun for mennesker med skaldede isser eller tyndt hår. - Hold kroppen kølig
Løstsiddende tøj af bomuld og materialer, der er specielt beregnet til at svede i, er den bedste beklædning på en varm dag. På meget varme dage, kan det være nødvendigt at tage kølige brusebade for at holde kroppen afkølet. - Drik mere vand end du normalt drikker
Husk at drikke rigeligt med vand - også selvom du ikke føler dig tørstig. Hvor meget du skal drikke ekstra på grund af varmen afhænger blandt andet af højde og vægt, men på en varm dag, har man som hovedregel brug for ca. en halv gang mere at drikke end man plejer, forudsat at man ikke er meget fysisk aktiv enten pga. arbejde eller fysisk træning. - Indret et køligt rum
Ved meget høje temperaturer kan det være en god idé at holde sig indenfor i et rum med luftafkøling eller aircondition. Træk gardiner for, hvis der er direkte solindfald. Anvend evt. udvendig solafskærmning af vinduer, og undgå så vidt muligt at bruge komfur, ovn og andre apparater med stor varmeafgivelse. - Undgå overanstrengelse
Fysisk arbejde og intensiv træning både ude og inde, er ekstra belastende i varmen. Vær derfor særligt opmærksom på rigeligt at drikke, hensigtsmæssig påklædning og mulighed for afkøling. Hvis det er muligt, så planlæg den fysiske anstrengelse morgen eller aften.
Husk også:
- Vær opmærksom på børn og ældre
Børn og ældre, der under normale temperaturforhold klarer sig selv, kan have brug for lidt ekstra opmærksomhed og omsorg i varmen. Her er det en god idé, at minde dem om at drikke mere og søge skygge i varmen. - Efterlad aldrig nogen i en parkeret bil
I en lukket parkeret bil kan temperaturen blive meget høj, meget hurtigt. Efterlad aldrig andre i en lukket bil i varmen. Det gælder særligt spædbørn, småbørn og ældre. Det gælder også kæledyr.
