Sommeren lakker mod enden, men for haveejere er der er ingen grund til at føle sig trist til mode. Der er stadig rigeligt med blomster, farver og oplevelser i haven, og masser af praktiske opgaver - ikke mindst, hvis man har frugttræer og bærbuske: Ribs, hyldebær, brombær, hyben, stikkelsbær, blommer, kirsebær og pærer er i sæson, og skal hældes på glas og flaske. Fyld fadeburet med saft, marmelader, kompot og chutney, og frys krydderurter ned i isterning-bakker, brug dem i kryddersalt – eller hæng dem til tørre, så havens høst også kan nydes de mørke vinteraftener.