Økologisk Landsforening opfordrer haveejere til at hjælpe vilde danske bier, som denne stenhumle i honningurt. Foto: Peter N Andersen, Økologisk Landsforening

Hjælp de vilde bier 

Danmarks vilde bier mangler føde og levesteder uden sprøjtegifte, og lige nu er bierne yderligere udfordret af mangel på vand. Derfor opfordrer Økologisk Landsforening alle haveejere til at hjælpe bierne.

Stil vand frem og lad græsset gro

Danmark er tør. Nogle steder endda knastør. Og selv om vejrudsigten byder på byger, så kniber det med at få adgang til vand for de vilde bier. 

"Stil en tallerken eller underskål med vand i bunden frem" opfordrer Julie Rohde Birk, der er naturfaglig medarbejder i Økologisk Landsforenings projekt 'Mere mad til bierne'. "Bierne er glade for et lavvandet vandspejl, der er nemt for dem at komme til og drikke fra. Fyld gerne små sten ned i underskålen, så bierne nemmere kan komme op af vandet igen, hvis de falder i".

Julie Rohde Birk forklarer, at haveejere også kan hjælpe bierne ved at spare på havearbejdet.

"Afstå gerne fra at klippe græsplænen eller dele af den. I løbet af få uger vil der i græsset stå tusindfryd, bellis og måske hvidkløver i blomst, som er med til at give bierne en god pollen- og nektar-buffet. Har man en ligusterhæk, så vent med at klippe den, indtil den er afblomstret. Mange er for ivrige med hækkeklipperen, så bierne ikke får gavn af de hvide blomster med et højt indhold af nektar og pollen."

Drop giftsprøjten

Projekt 'Mere mad til bierne' har i løbet af foråret uddelt gratis blomsterfrø til 250 økologer, der vil bruge 1000 m2 af deres ejendom på bi-venlighed. Der er også fordelt 70.000 små frøposer til forbrugerne, og lige nu blomstrer blandt andet blodkløver, hjulkrone og morgenfruer. De uddelte frø svarer til et areal på mindst 39 hektar med bi-venlige blomster, der leverer god mad til arter som agerhumle, aurora-sommerfugl og dobbeltbåndet svirreflue.

"Det er ikke de helt sjældne og truede arter, med arter, som har tilpasset sig et liv i landbrugslandet som det så ud engang med levende hegn, ukrudt, blomstrende grøftekanter og masser af dyr på markerne – og som konsekvens af landbrugets intensivering nu har fået det rigtig svært. Det har vi et ansvar for at gøre noget ved. Blandt andet ved at skabe mere føde til dem" forklarer Julie Rohde Birk og peger på landbrugets sprøjtegifte som et af flere negative elementer for bestøverne.

"Forskerne er efterhånden ikke i tvivl om, at sprøjtegifte er noget rigtig skidt for naturen, herunder bierne. Derfor er det helt naturligt, at de økologiske landmænd sår mad til bierne på deres marker, hvor der ikke bruges sprøjtegifte. Det samme kan man gøre hjemme i haven. Drop giftsprøjten, og nyd i stedet, at rigtig meget af det, vi kalder ukrudt, er værdifulde madplanter for bierne. Når vi er mange, både landmænd og haveejere, som arbejder for bierne, så gør det faktisk en forskel," siger Julie Rohde Birk.

Forår
Sæson: Pak picnickurven  

På denne tid af året er Danmark med sikkerhed det skønneste sted i verden. Efter en kold og våd tid, synes sol og sommertemperaturer endelig at være kommet til landet. Ude i naturen, i skoven og langs stranden, venter de allerdejligste oplevelser, der ikke kan undgå at løfte energiniveauet og…

Læs mere
Forår
Med masser af purløg 

Purløg er en ukuelig forårsbebuder, som hurtigt vokser sig stor og derfor kan høstes flittigt. Det grønne drys er ikke kun en herlig delikatesse, men også rig på C-vitamin.

Læs mere
Forår
Skovflåt - Det skal du holde øje med 

Et flåtbid behøver ikke at være smertefuldt, men det er vigtigt altid at fjerne flåter, fordi en del af dem er inficerede med Borrelia. Se billede af skovflåt, skovflåtbid og borrelia-udslet.

Læs mere
Frugt & bær gazpacho
Sommer
Frugt- & bærgazpacho 

Nyd sommerens frugt og bær i en lækker og læskende sommergazpacho!

Læs mere
Sommer
Copenhagen Pride Week 2020 

København bliver i høj grad multikulturel under årets Copenhagen Pride Week, når mere end 100.000 danskere og gæster fra mere end 85 lande deltager i festugen, 18. til 23. august 2020. Her venter der et overflødigshorn af vilde fester, events, vigtige debatter, underholdning og spektakulære…

Læs mere
Sommer
Kom nemt i gang med at sylte - 8 suveræne syltebøger 

Det er ganske tilfredsstillende at sylte lidt af havens høst, så man har skønne, hjemmelavede marmelader, pickles og surt, når sommeren går på held.

Otte bøger, skrevet af nogle af Danmarks mest rutinerede og engagerede madskribenter, viser hvordan du nemt kommer i gang. Bøgerne anviser, trin for…

Læs mere
Sommer
Opskrift: Minns rabarberkage 

Man behøver ikke have opholdt sig længe i Sverige, før man støder på ordet ’fika’. I mit tilfælde blev jeg bekendt med begrebet, da genboen til det hus, hvor jeg ferierede, kiggede forbi og spurgte: ”Är det inte dags att fika?” Mens jeg vred min hjerne for at gætte, hvad hun spurgte om, kom hun mig…

Læs mere
Sommer
Badeoplevelser for enhver smag 

Med lange, varme sommerdage, gør det godt med en kølig dukkert. Og det behøver ikke foregå fra et fluepapir af en badestrand. Prøv en badesø, et friluftsbad, et havnebad - eller hvad med at tage på badeanstalt, hvor du kan bade og sole dig, og frit kan lufte deller og appelsinhud i dameafdelingen.…

Læs mere
Sommer
Hvorfor smager danske jordbær bedre? 

Du ved det godt. Uanset om du foretrækker dem med sukker, mælk og fløde eller helt naturligt som de er, smager danske jordbær bare bedre end dem, der kommer fra udlandet. Men ved du også hvorfor? Forklaringen er, ifølge Dansk Gartneri, enkel og handler om sort, friskhed og modenhed.

Læs mere
Sommer
Hver tredje holder mindre end tre ugers sommerferie 

For omtrent hver tredje erhvervsaktive dansker er sommeren ikke lig med tid til ferie. 32 pct. svarende til flere end 900.000 personer nøjes med at holde sommerferie i to uger eller mindre, og yderligere 4 pct. vælger at lægge deres ferie på andre tider af året. Det viser en ny…

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^