Grillsæsonen er i fuld gang, og der er udsigt til masser af lange lyse sommeraftener i selskab med familie, venner og veninder.
Vi varter op med både grillmad, vin og lækkerier i lange baner, både hjemme i haven, på stranden og i parken. Men vidste du f.eks. at det stadig er mænd, der står for valget af vin, når der skal grilles?
I 45% af de danske familier er det manden, der vælger vinen, mens det 18% af de danske hjem er kvinden.
56% af danskerne mener, at grillmad i dag er mere lækkert og avanceret end for blot 5 år siden. Men selvom f.eks. rejer og skaldyr bliver brugt på grillen i flere og flere danske hjem -især i hovedstaden - er grillet oksekød stadig populært blandt hele 88% af danskerne.
Tips til din grill
• Brug briketter til en lukket grill. De brænder længere og du undgår flyveaske i maden.
• Smør altid risten ind i olie, før du lægger kødet på. Brug et stykke køkkenrulle og ikke en pensel, så undgår du at spilde olie på briketterne.
• Undlad så vidt muligt at stikke i kødet under tilberedningen, - kødsaften løber ud og maden mister smag. Brug i stedet en grilltang eller en madpincet.
Undersøgelse om danskernes grillvaner er gennemført af Lindemans og analyseinstituttet Megafon blandt 1271 danskere i april 2007.