- Stop stresstanker
Stop stressende tanker om, hvad der venter af arbejdsopgaver og hverdagsudfordringer. Indstil dig på at tage én ting ad gangen. Gør dig umage for at være tilstede i nuet. Husk, at det tager tid for krop og psyke, at omstille sig til hverdagens tempo. - Stå lidt tidligere op
Stå lidt tidligere op end du plejer, så du har tid til at give dig selv en nænsom start på dagen. - Bagud med opgaverne?
Når man kommer tilbage til jobbet efter ferie, så kan man, næsten per definition, konstatere, at man er bagud. Opgaverne har hobet sig op over sommeren. Træk vejret, og husk, at det naturligvis tager tid, at indhente det arbejde, der har akkumuleret sig over de to uger, du har været væk. Giv dig selv lov til at være bagud og til, stille og roligt, at indhente arbejdet. - Tag fat på de nemme opgaver først
Lad være med at kaste dig over de sværeste og mest krævende og komplicerede opgaver den første dag. Hvis du har nogle nemme opgaver, du kan på rygraden, så kom stille og roligt ind i arbejdsrutinen ved at tage hånd om dem først. Når du er oppe i omdrejninger igen, kan du tage fat i de mere udfordrende opgaver. - Giv dine kollegaer en status
Husk at melde ud, hvis udsigten til at du får klaret dine opgaver i tide, er kritisk. At opgaverne klares indenfor deadline, er ikke nødvendigvis dit ansvar alene, men det er dit ansvar at ajourføre din arbejdsgiver eller kollegaer, og give dem en status. - Abstrahér fra kollegers dårlige adfærd
Bed dine kolleger om hjælp, hvis du har brug for det. Ignorer det faktum, at nogen muligvis er lidt misundelige over din ferie, din solbrune hud, din ro og balance. Husk, at det på et tidspunkt bliver din tur til at hjælpe dem, når de vender hjem fra ferie. - Undlad overarbejde
Det kan være fristende at starte op efter ferien med ekstra lange arbejdsdage, så man kan indhente noget af det forsømte. Men der er ikke noget som overarbejde, der hurtigt vil tappe dig for den energi, ro og balance, du netop har vundet ved ferie. - Nyd dine ferieminder
Brug dine pauser i løbet af dagen til at tænke på nogle af alle de dejlige oplevelser, du har haft i løbet af sommeren og nyd dine minder fra ferien.
