Singlelivet

Og så er der dem der bare nyder friheden...
Det tror jeg bare ikke på! Jeg tror, man skal skelne mellem singler, der bare holder sig en hyggepause mellem forhold - og så de vaskeægte singler, som nyder deres eget selskab, og kun af og til har brug for at lukke andre ind i deres liv.
Der er også sket en ændring. Før i tiden var man som ugift lidt sær, nærmest mistænkelig, når man ikke havde giftet sig. Når man ikke var i stand til at indfange en partner, så måtte der være noget galt med en. I dag kan man sommetider nærmest blive misundt af gifte venner, som også kunne tænke sig en tilværelse med frihed til det hele.

Brand-egoistisk og herligt!
Og det er jo så her hele pointen ligger begravet. Det er nemlig fuldstændig og aldeles vidunderligt at leve singleliv. Det er også brandegoistisk - men stadig herligt. Det passer også fint i tidens ånd, som netop er meget, meget egocentreret. Man passer sig selv, har nok i sig selv og skal man i kontakt med omverdenen kan det ske via internet. Nogle bebrejder netop internettet denne isoleringstilværelse. De mange datingsites giver muligheden for korte, uforpligtende forhold, hyggeligt intimt samvær - og rig mulighed for at finde en rejsefælle at dele oplevelserne med.
Singlelivets helt store fordel er netop friheden: at man kan leve præcis, som det passer en, rende rundt med morgenhår og hængerøv, når man er i det humør, og når humøret siger fest og farver, kridte banen og fjæset op til det. Er man så så heldig at have en omgangskreds med gode, nære venner - både gifte og ugifte - er det ingen kunst at have det sjovt og hyggeligt. Disse ofte tålmodige mennesker lader sig også glade og gerne hale af med til koncerter, biograf, udstillinger og spændende madoplevelser. Man behøver ikke gå på kompromis med nogen eller noget, man bestemmer selv, og det er vigtigt for mange.

Hurra - jeg slipper!
En interessant detalje i denne sammenhæng er, at statistikken viser, der blandt singler er flere arbejdsløse over 40 end der er blandt andre grupper. Måske er det endnu et udtryk for denne frihedstrang: når man kun skal tage vare på sig selv, kan man godt tillade sig at gå og smække med døren, når man er blevet trådt for hårdt over tæerne ...
Konklusionen på dette må altså være, at det i hvert fald for mig er en ideel måde at leve på. I mine samtlige 62 år er det ikke faldet mig ind en eneste gang at begræde, at jeg ikke har anskaffet mig mand og børn. Tværtimod ser jeg mig omkring i min omgangskreds og siger: "Hurra, hvad er jeg dog ikke sluppet for."