Det er stadigvæk ikke for sent at komme ud at rejse til jul. Og hvis du vil bo rigtig lækkert, behøver det ikke at koste en bondegård. For prisen på luksus er faldende. En overnatning på 4- og 5-stjernet hotel er nu langt billigere end den var sidste år. Således er gennemsnitsprisen på et luksus-hotelværelse i Buenos Aires faldet med hele 25 pct. Det viser hoteleksperten Hotels.coms seneste Hotel Price Indeks (HPI®).
Luksus er ikke længere forbeholdt de få
Efter flere år med økonomisk nedtur i hotelbranchen er priserne nu nede på samme niveau som i 2004, viser Hotels.coms Hotel Price Index (HPI®) for 1. og 2. kvartal 2010. Hotels.com er en hotelbookingportal med mere end 130.000 hoteller kloden rundt. På baggrund af bookingdata fra størstedelen af disse hoteller tegner prisindekset et velfunderet billede af prisudviklingen på globalt plan.
Luksus for lavpris
Der er gode nyheder for dem, som vil leve i sus og dus, men ikke vil betale en formue for det. Prisen på 4- og 5-stjernede hoteller er nemlig faldet markant i mange byer verden over, hvilket gør det muligt for danske rejsende at gøre en god handel. Største prisfald er sket i den argentinske hovedstad Buenos Aires, hvor gennemsnitsprisen på 4-stjernede hoteller faldt med en fjerdedel (25 pct.) fra 827 kr. til 623 kr. i 2. kvartal 2010 sammenlignet med samme periode i år. Også i populære Dubai oplevede de 4-stjernede hoteller et prisfald på 19 pct. fra 797 kr. i andet kvartal 2009 til 645 kr. i samme periode i år.
I Moskva og Beijing er luksus tillige blevet mere attraktivt for danske rejsende. 5-stjernede hoteller i den russiske hovedstad er således faldet med 18 pct. fra 1.672 kr. til 1.371 kr. I den kinesiske hovedstad er historien næsten den samme. Her er priserne på 5-stjernede hoteller faldet med 16 pct. fra 1.051 kr. til 888 kr. i andet kvartal 2010 sammenlignet med samme periode sidste år.
Polen har de billigste 5-stjernede hoteller
Hvis du er på jagt efter billig luksus bør du lægge vejen forbi Warszawa. Den polske hovedstad har nemlig verdens billigste 5-stjernede hoteller. I gennemsnit koster et 5-stjernet hotelværelse i byen 619 kr. for en overnatning. I Budapest er de 5-stjernede hoteller steget med 1 pct. i andet kvartal 2010 sammenlignet med samme periode sidste år. Alligevel er Budapest verdens anden billigste by at booke et 5-stjernet hotelværelse i.