Hurtigruten, som sejler op langs Norges kyst og ind i de lange og smukke fjorde, er en af verdens ældste og mest berømte sørejser...Foto: Innovasjon Norge
Sommer Norge
At være god mod sig selv er oppe i tiden - og der findes vel næppe noget bedre for sjælen end at rejse. Især ikke hvis målet for rejsen er de norske fjelde. Hos Norsk Rejsebureau arrangerer de i år luksusrejser til det skønne sommer-Norge.
Det er rejser, som naturmæssigt byder på stemninger af næsten enhver art: romantik, storslåethed, fordybelse samt muligheden for at komme højt op og overskue verden.
Bureauets nye luksusrejse hedder ”Telemark Udsøgt” med undertitlen ” - Det har du fortjent!”. Her bor de rejsende i de bedste værelser, på de bedste højfjeldshoteller midt i Telemarkens enestående natur - og forkæles med kulinatiske oplevelser og fem-retters gourmet-menuer.
I Telemarken er Norges unikke natur samlet på ét sted. Her er majestætiske fjelde, dybe dale, sprudlende vandfald, spejlblanke søer, hyggelige bjælkehuse og masser af dyre- og blomsterliv. Men Telemarken byder også på spændende kultur, blandt andet stavkirker og unikt håndværk. Er man til aktiv selvforkælelse, er det nærliggende at benytte sig af de gode muligheder for fiskeri samt kanosejlads og ture på hesteryg.
Eventyrrejse med Hurtigruten
Men det er ikke kun Telemarken, der byder på eksklusivitet. Norsk Rejsebureaus ”Eventyrrejse” med Hurtigruten, som har sendt gæster fra hele verden på enestående naturoplevelser gennem snart 100 år, er også med i dette års sommerkatalog.
"Denne tur, som bringer gæsterne på en af de smukkeste sørejser i verden, er så populær, at de to ture, vi normalt tilbyder i sommerhalvåret, allerede blev så godt som udsolgt i løbet af vinteren. Så vi har arrangeret en ekstra afgang den 27. juli", siger Berit Hjorth Rasmussen, direktør for Norsk Rejsebureau...
Flere oplysninger fås ved henvendelse til Norsk Rejsebureau tlf. 33 12 45 65