Dykkerfaciliteter i verdensklasse - blot fem timer med fly fra Danmark. Det lyder som en drøm, men El Gouna ligger ved Det Røde Hav og kan prale med imponerende koralrev og millioner af farverige fisk ...
Et paradis for eventyrlystne dykkere
Den ægyptiske revolution i februar sendte antallet af besøgende danskere i nul, men nu kan landets ferieperler atter nydes. En sejltur med et af El Gounas dykkercentre giver den enkelte dykkerentusiast mulighed for dybe dyk, snorkling og leg med delfiner. Til de mere eventyrlystne dykkere er der desuden mulighed for at udforske skibsvrag.
Så danskerne behøver ikke længere at bekoste lange flyrejser til Det Fjerne Østen eller Caribien for at nyde koraler og trompetfisk i luksuriøse omgivelser. El Gouna er Rødehavets perle med hele ni PADI-certificerede dykkercentre og en bred vifte af kurser både til øvede dykkere og til nybegyndere. Disse dykkercentre er bl.a. ejet af El Gouna-hotellerne Mövenpick, Sheraton og Easy Divers.
Det er muligt at opleve et højt niveau af luksus og service til usædvanligt rimelige priser på hotellerne, der desuden råder over specielle faciliteter til børn og turister i kørestol.
El Gouna har de seneste par år oplevet et boom som turistattraktion, ikke mindst pga. rejsende fra Norden. Svenske Niklas Funk har i over ti år drevet dykkercenter i El Gouna. Colona Divers, som centret hedder, har svenske instruktører og 10.000 besøgende om året – størstedelen skandinaver.
”El Gouna egner sig perfekt både til erfarne dykkere, der gerne vil tage dykkercertifikat, og til dem, der bare elsker at snorkle. Fem dage om ugen tager vi ud og kigger på delfiner. Hvis vi er heldige, kan vores gæster hoppe i vandet og nyde at svømme og snorkle med delfinerne – en fantastisk oplevelse’, fortæller Niklas Funk.
El Gouna har som dykkerdestination åbent hele året rundt. I februar, hvor luften er omkring 20 grader, holder Det Røde Hav den samme temperatur. I de varme sommerperioder i juli og august er luften 40 grader, mens vandet er 27-29 grader varmt.
Både Spies, Apollorejser, Startours og Atlantisrejser arrangerer rejser til El Gouna
• <link https: www.elgouna.com _blank> Elgouna.com