Hej Ingrid Ann Watson
I en om jalousi her på Kvindeguiden bliver du citeret for følgende i forbindelse med utroskab:
”....Du skal vælge, at du bliver i forholdet. Med dette valg skal du være opmærksom på at du frasiger dig retten til, at tale om episoden ved enhver given lejlighed. Du er nødt til at slippe det – ikke bare for en tid – men helt og fuldstændigt slippe og glemme episoden. Du er nødt til, at vælge, at stole på din partner. Det er vejen til din egen ruin, hvis du begynder, at spørge ham ud, rode i hans ting, kigge i hans lommer og kalenderen, mobiler etc. Du er nødt til at vælge at stole på ham og vælge jer og jeres familie. Det er ikke nogen nem opgave, men vid at mange har valgt og lært at leve og fortsætte et parforhold på trods af utroskab - og har det dejligt sammen alligevel…”
Jeg har for nogle måneder siden oplevet utroskab hos min mand og kan ikke slippe det - vi taler ikke om det, men jeg roder konstant i hans ting, kigger i lommer, checker km-tæller osv. Du skriver, at det er "vejen til din egen ruin" at gøre det. Hvorfor? Please overbevis mig med et par skrækeksempler, så jeg holder op.
Jeg kan jo godt se, at det er galt men kan ikke lade være, og det går både ud over nattesøvnen og selvtilliden. Plus, at min mand føler sig som jaget vildt....
__________________________________
Kære du,
Tak fordi du skriver - og tro mig det VIL blive bedre.
Du skriver, at I ikke taler om det. Betyder det, at du føler du har talt det færdigt? Talt det ud af hjertet?
For det at have talt du, en forudsætning for, at man kan vælge hinanden igen.
Først skal det tales ud; der skal spørges og der skal høres forklaringer.
Regn med, at det tager et par måneder at tale det du. Jeg skriver med vilje, "at tale det ud" idet pointen er, at kvinder løser problemer gennem det talte ord og derfor skal det at tale, være en væsentlig og vigtig del af din problemløsningsmetode. Jeg oplever også, at det er vigtigtigere for dig end for din mand, at tale om det for at nå en følelsesmæssige helbredelse.
Mænd går så til gengæld rundt og tænker over det.
Så først skal der grædes, rases, tales og grædes lidt mere - og så tales igen.
Og først der er du klar til at bruge metoden:
● Trin 1: Tale, græde, rase...
● Trin 2: Stoppe med at rode i hinandens ting og overvåge hinanden.
● Trin 3: Genopbygning af den gensidige tillid.
Tredje trin er, den del af processen der tager længst tid. Men tiden gør meget, så hav tålmodighed.
Som jeg læser dit brev, så skal du tilbage til trin 1. Hvis du kan mærke at du ikke er færdig med at tale, græde og rase, så må du starte forfra.
Vis evt. din mand dette brev og fortæl ham at du ikke er færdig med trin 1, at du har brug for hans forståelse og tålmodighed og bed ham om 14 dage til at få det hele du. Det er vigtigt for jer begge to at I er enige om hvor længe der skal rases, så det ikke strækker sig i det uendelige.
Held og lykke
Kh,