Kategori: Parforhold

Parterapeut: Vi holder smartphonen i hånden mere end vores partner 

Kærligheden risikerer at blive den store taber, hvis ikke vi aktivt tager et valg om at kæmpe imod trangen til at give vores smartphone den dyrbare opmærksomhed, som vi inderst inde hellere vil give – og modtage fra – vores partner. Det mener parterapeut og forfatter Christiane Meulengracht, der bl.a. reagerer på en undersøgelse vores smartphone-vaner.

Mobiltelefonen som en fast forlængelse af din arm

4,3 timer! Så meget bruges der i gennemsnit på smartphone hver eneste dag. Sådan lyder konklusionen i en undersøgelse fra analysevirksomheden AppAnnies ifølge Forbes, som får parterapeut og forfatterinde Christiane Meulengracht til at reagere. Hun mener nemlig, at undersøgelser som denne illustrerer et af de største paradokser i langt de fleste parforhold:

”Når jeg spørger mine klienter og danskerne i al almindelighed, hvad der betyder allermest for dem i deres liv, så svarer 99 procent prompte, at det gør deres partner, børn og familie. Derfor er det paradoksalt, at rigtig mange trods de bedste ønsker og intentioner alligevel vælger at bruge det meste af deres dyrbare nærvær, opmærksomhed og gode energi alle andre steder end på netop deres kære. Og i den forbindelse er smartphonen én af de helt store opmærksomhedsrøvere og nærværsdræbere. Det er et paradoks, der ødelægger kærlighed og parforhold,” siger Christiane Meulengracht.

Hård kamp om begrænset opmærksomhed

Ifølge Christiane Meulengracht er der intet i vejen for at bruge smartphonen hverken til Instagram, Facebook, nyhedsapps, arbejdsmails eller noget helt femte. Problemet opstår, når smartphonen bevidst eller ubevidst optager så meget af vores daglige nærværs- og opmærksomhedskvote, at der ikke er meget tilbage til vores partner og familie. Vi har nemlig kun en begrænset mængde opmærksomhed og nærvær at dele ud af, forklarer parterapeuten:

”Fra hjerneforskningen ved man, at vi mennesker kun har begrænsede mængder ressourcer til rådighed, når det gælder den udelte opmærksomhed, dvs. kortere perioder, hvor vi er stand til at koncentrere os, fordybe os og holde alt andet ude. Her er det derfor vigtigt, at kærligheden, parforholdet og familien ikke taber, fordi alle ressourcer bliver brugt på arbejde, venner, sport – og ikke mindst på smartphonen. Udelt opmærksomhed er nok den største gave, vi kan give et andet menneske,” siger Christiane Meulengracht.

Giver dine valg dig mere eller mindre kærlighed?

Vi mennesker har hhv. hjernesystem 1, som er den vanebaserede adfærd, der ca. styrer 85 procent af vores adfærd og hjernesystem 2, som henviser til de godt 15 procent af vores hjerneaktivitet, som det gennemsnitlige menneske dagligt kan allokere til udelt opmærksomhed. Og dem skal vi bruge med stor omhu, mener parterapeuten:

”Vi er nødt til at blive meget bevidste om, at alle vores valg er et fravalg af noget andet. Så når vi fx giver efter for de hurtige belønninger, som smartphonen giver hjernen, og når vi derfor bruger vores gode energi og udelte opmærksomhed her, så er det samtidig et fravalg af nærværet med vores partner og børn,” siger Christiane Meulengracht og fortsætter:

”Det kan lyde hårdt, og ingen af os kan lide at være den, der er afhængig eller den, der lyver for sig selv. Alligevel møder jeg utroligt mange, der lyver for sig selv, fordi har bildt sig selv ind, at de bare lige er nødt til at tjekke sociale medier eller arbejdsmailen på mobilen, før de kan få mental fred til at være nærværende med deres partner. Men nej – det er man ikke nødt til. Det er et valg. Dér, hvor du er i dag, er et resultat af valg, du har taget tidligere. De valg, du tager i dag, afgør i morgen. Alle valg har en konsekvens – og den langsigtede konsekvens ved at udsætte nærværet og lade dig distrahere af telefonen kan blive tabet af kærligheden og familien.”

Den bedste gave, vi kan give, er vores tid og udelte opmærksomhed. Du kan godt udsætte nærværet med din partner, børn og familie, men prisen er høj, fastslår parterapeuten.

4 råd til mere kærlighed og nærvær – og mindre smartphone

Christiane Meulengracht kommer nedenfor med fire gode råd, som kan hjælpe med at skrue op for nærværet med dine kære og lidt ned for den mange gange ubevidste trang til at tjekke og fordybe sig i smartphonen:

  1. Sammenlign antallet af timer du dagligt bruger på fx sociale medier, nyheder og spil i forhold at være både mentalt og fysisk tilstede med din partner og familie. Der er ikke et facit for, hvad der er rigtigt eller forkert, men måske bliver du overrasket.

  2. Drop push-notifikationer, som netop er designet til at tiltrække din opmærksomhed og ’forstyrre’ dig fra dét, du er i gang med. Prioriter og afinstaller de apps, som helt unødvendigt stjæler din tid.

  3. Hold dig fra arbejdsmailen på telefonen om aftenen – eller beslut dig eventuelt for et bestemt tidspunkt om aftenen, hvor du tjekker din arbejdsmail. Også her kan det for mange være et godt råd at slå push-notifikationerne fra.

  4. Afsæt 15 minutter hver dag, hvor du sammen med din partner beslutter at være 100 procent nærværende. Hvor smartphones er slukket, hvor det ikke handler om børn, praktik og madlavning – men om, at I kan holde i hånd, være nysgerrige på hinanden og ægte nærværende sammen. Det er et kvarters investering, som kan gøre en stor forskel i mange parforhold.



Parforhold
Hun vil mødes med sin gamle kæreste 

Fra brevkassen: Hun spørger parterapeuten, hvorvidt hun bør fortælle sin mand, at hun vil mødes med sin ekskæreste.

Læs mere
Parterapeut
Skal hun kæmpe eller søge skilsmisse? 

Med en datter i dyb krise, burde det være en fælles kamp at holde sammen på familien. Men hendes mand har kun foragt tilovers for deres datter, hvilket igen og igen munder ud i skænderier. Hun føler sig alene i kampen for børnenes trivsel og overvejer nu at lade sig skille.

Læs mere
Parforhold
Ny hjælp til voldsramte unge 

'Bryd Tavsheden' åbner i dag Danmarks første Snapchat-rådgivning for børn og unge, der er udsat for vold i familien eller fra kæresten. Hver dag vil de frivillige rådgivere sidde parate på Snapchat for at hjælpe unge, som er udsat vold, eller hvis man har venner, som har brug for professionel hjælp.

Læs mere
Psykolog
At erkende skilsmisse 

Fra brevkassen: De har levet et ægteskab uden respekt og kærlige følelser, alligevel frustreres hun over, at han nu har fundet en anden, at dele fremtiden med ...

Læs mere
Parforhold
#STÅRSTADIG 

Hvert år udsættes 33.000 kvinder for partnervold i hjemmet i Danmark, skriver Danners Krisecenter. Nu efterlyser Danner din støtte til at hjælpe voldsramte kvinder til et liv uden vold.

Læs mere
Psykolog
Svigermor vil ikke sin svigerdatter 

En læser skriver om sin frustration over, at hendes svigermor gennem 15 år, stadig ikke vil acceptere hende. "Hvad skal man stille op?" spørger hun.

Læs mere
Parforhold
Fordeling af børn i skilsmisser 

Hun har læst så manges forskellige meninger om og holdninger til, hvordan man bedst ”deler” børn, at hun er blevet i tvivl om, hvad der egentlig er den bedste løsning. Læs brevkassen ...

Læs mere
Parforhold
Flere gode diskussioner 

Slut med diskussioner, som udvikler sig til skænderier. Ved hjælp af nogle enkle regler, kan diskussioner blive fornuftige meningsudvekslinger, hvor man kan få luft for sine synspunkter og blive hørt – uden at såre og krænke hinanden.

Læs mere
Parforhold
Skam over seksualitet  

Fra brevkassen: Hun har længe vidst at hun er homoseksuel, men har aldrig udlevet sin seksualitet.

Læs mere
Utilfredsstillende parforhold
Psykolog
Utilfredsstillende parforhold 

Fra brevkassen: Hun er frustreret over, at der mangler intimitet og nærhed i deres parforhold. Men når han kigger på hende og sender hende et sjældent smil, så smelter hun indvendigt.

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^buy online college modern essay book how to write a critical analysis paper gay marriage should be legal essay i get someone to do my assignments product development business plan educational leadership dissertation topics