Kategorier: Parforhold  -  Intimitet

Parforhold uden sex  

Fra brevkassen: Hun lever lykkeligt i et parforhold uden sex, men en artikel har fået hende til at overveje, om det er et problem ...

Hej brevkasse.
Jeg læste fornyeligt, at en ny undersøgelse viser, at hvert syvende par aldrig dyrker sex. Jeg følte mig ramt da jeg læste artiklen, for min mand gennem 13 år og jeg har så sjældent sex, at det nærmest er "aldrig".
Vi elsker hinanden højt og har stor gensidig respekt for hinanden. Vi har hus og tre dejlige børn, og er begge enige om, at vi er heldige og lykkelige med tilværelsen. Vi taler ikke rigtig om, at der går måneder mellem vi går i seng med hinanden, men i artiklen stod der at sexologer var rystede over, at par lever uden sex. Derfor vil jeg spørge dig, om det at vi ikke har sex, er et problem? Er det noget, jeg skal tale med ham om?
Når vi ikke taler om det, så tror jeg det hænger sammen med, at vi ikke vil stå i en situation, hvor vi føler, vi presser den anden. Jeg har i hvert fald ikke lyst til, at han skal være sammen med mig, med mindre han virkelig har lyst til det. På den anden side, så kan jeg jo ikke vide, om han i virkeligheden savner noget. Og jeg kan jo i bund og grund heller ikke vide, om han er sammen med en anden i smug.
Hvordan man kommer i gang med snakken?
PS. Synes du ligesom sexologerne, at det er "rystende", at vi har et forhold uden sex?

_________________________________________

Kære du, som lever i et forhold uden sex.

Tak for din mail, som rammer lige ned i et meget omdiskuteret emne i tiden. Du spørger om jeg, ligesom sexologerne, mener at det er rystende, at hver syvende par lever i et forhold uden sex. Hertil vil jeg svare, at jeg kun finder det problematisk, hvis den ene eller begge parterne i parforholdet lider under det manglende sexliv.

I en artikel i Kristeligt Dagblad lørdag den 6. oktober, udtaler formanden for Foreningen Sex & Samfund, Christian Graugaard: at der i undersøgelsen fra YouGov ikke er noget der tyder på, at de 14% af danske par, der aldrig har sex, syntes at have særlige problemer. Tværtimod er det helt naturligt, at par kan leve lykkeligt uden et aktivt sexliv, hvor man har hyppige samlejer.
Christian Graugaard påpeger også, at den generelle opfattelse af seksualitet synes meget smal. F.eks. er de fleste tilbøjelige til at sætte lighedstegn mellem sex og samleje, mens seksuelt samvær jo også kan være, at kysse og kramme, at ligge i ske, og at føle nærhed og intimitet med partneren.

Jeg er fuldstændig enig med Christian Graugaard, og jeg mener, at det er et problem, at der i vores samfund hersker en udbredt opfattelse af, at der er noget galt med et parforhold, hvis man ikke har samleje jævnligt. Når et hedder sig, at det er trist og tragisk, at der par, som ikke har sex, så er der jo ingen der har lyst til at indrømme eller snakke om, at de lever i et godt og velfungerende parforhold uden behov for regelmæssig samleje. På den måde bliver det et tabubelagt emne, noget man ikke snakker om, og det er ærgerligt, for så forbliver vi snæversynede.
I dit brev spørger du, om du og din mand bør tale sammen om, at I ikke har samleje. Hertil vil jeg foreslå, at du - uden at gøre det til et stort problem - skal tale med ham om, hvorvidt I hver i sær er tilfredse med tingene, som de er nu. Snak lidt sammen og find ud af om den ene af jer eller I begge har behov for, at I har samleje hyppigere end I har haft.
Mit råd til dig er, at du siger til din mand, at du gerne vil tale med ham om nogle tanker, du har gjort dig. Sørg for at det sker efter børnene er lagt i seng, så I har fred og ro, og sluk for de elektroniske medier, så I har hinandens fulde opmærksomhed. Tænd et lys, lav en kop kaffe eller skænk et glas vin. Vis gennem din adfærd, at det er en vigtig, men fredelig snak, I skal have.
Som du selv er inde på i dit brev, så kan emnet være svært at tale åbent og ærligt omkring. Sørg for, at I får snakket tingene godt igennem, så I undgår at en af jer føler sig bebrejdet eller sidder tilbage med skyldfølelse.
Du kan indlede snakken med at fortælle, at du har læst en artikel, som handlede om kærlighed uden sex, at det er et emne, som der skrives en del om i medierne for tiden, og at du har bidt mærke i, at nogle mennesker tilsyneladende finder det rystende og trist, at nogen lever på den måde. Derfor vil du gerne tale med ham om, hvad han mener, og høre om han savner, at der er mere sex i jeres forhold.
Jeg syntes også, at du selv skal være ærlig omkring, hvorvidt du selv ønsker, at I skal have samleje oftere. Hvis I begge eller en af jer finder det ønskeligt, at der bliver mere sex i jeres forhold, så må I forsøge at give dette område noget mere fokus. I må finde nogle måder, så I kan komme i gang igen, for der er ingen tvivl om, at det kan udvikle sig til et alvorligt problem for forholdet, hvis den ene af jer er meget utilfreds med tingenes tilstand.
Jeg ønsker dig mod og styrke til at tage hul på emnet, og håber at I får en konstruktiv snak.

Parforhold
Parterapeuten: Når du lukker ned overfor din partner, straffer du dig selv mest 

Har du for vane at tænke ”så kan han lære det”, eller ”han fortjener ikke min kærlighed”, så er du måske godt i gang med at finde på ’strafaktioner’ mod din partner. Og dem skal du passe på med, for de gør både dig selv og din partner ulykkelig, fortæller parterapeut Christiane Meulengracht.

Læs mere
Parforhold
Test: Er der balance i parforholdet? 

Kærligheden har trænge kår i et parforhold, hvor følelsen af fællesskab, jævnbyrdighed, gensidig respekt og opmærksomhed, mangler. Følelsen af at man konsekvent yder en større indsats end sin partner, skaber en ubalance, som kan være svær at rette op på.

Læs mere
Parforhold
Parterapeut: Vi holder smartphonen i hånden mere end vores partner 

Kærligheden risikerer at blive den store taber, hvis ikke vi aktivt tager et valg om at kæmpe imod trangen til at give vores smartphone den dyrbare opmærksomhed, som vi inderst inde hellere vil give – og modtage fra – vores partner. Det mener parterapeut og forfatter Christiane Meulengracht, der…

Læs mere
Parforhold
Parterapeut: De alvorlige konsekvenser ved ikke at lytte til hinanden 

Som nyforelskede er vi gode til at lytte til hinanden, men som årene går, ’glemmer’ mange par at give hinanden daglige doser af udelt opmærksomhed, og det kan få store konsekvenser. Sådan lyder det fra parterapeut, Christiane Meulengracht, som her deler 4 råd til bedre kommunikation.

Læs mere
Parforhold
Flere kvinder bliver udsat for voldtægt 

Ifølge en netop offentliggjort undersøgelse, som Justitsministeriet, Det Kriminalpræventive Råd og Rigspolitiet har gennemført i samarbejde med Københavns Universitet, fremgår det at flere end 6.700 kvinder blev udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg i 2019. Det er stærkt bekymrende, og der er…

Læs mere
Parforhold
Parterapeuten: Parforholdet er som en muskel, der skal trænes 

Vi drømmer om at finde kærligheden, men når vi så endelig finder den, glemmer vi alt for ofte, at den gode og ægte kærlighedsrelation skal holdes ved lige, mener parterapeut, Christiane Meulengracht, som her deler 5 gode råd til mere kærlighed.

Læs mere
Parforhold
Sexolog: Derfor taler mænd ikke om præstationsbesvær i soveværelset 

Mange danske mænd oplever enten manglende sexlyst, rejsningsbesvær eller for tidlig sædafgang, men udfordringerne er forbundet med så meget skam, at kun få gør noget for at ændre på situationen, fortæller parterapeut og sexolog, Christiane Meulengracht.

Læs mere
Parforhold
Når vold er hverdag 

Knapt 4% af alle voksne kvinder i Danmark har i det seneste år været udsat for fysisk vold. Af disse har ca. 2 ud af 3 været udsat for vold af deres nuværende eller tidligere partner. Det er et alvorligt samfundsproblem, der understøttes af nogle strukturelle magtforhold i samfundet, skriver Dansk…

Læs mere
Parforhold
Parterapeut: Dårlige vaner spænder ben for dit lykkelige parforhold 

Mens vores sunde vaner er med til at sikre, at vi fungerer optimalt i hverdagen og i parforholdet, er vores uhensigtsmæssige vaner ofte ødelæggende for kærligheden, mener parterapeut Christiane Meulengracht. Her giver hun sit bud på 7 dårlige vaner i parforholdet.

Læs mere
Parforhold
Når lysten til sex forsvinder 

Rigtig mange par bliver frustrerede og ved ikke, hvad de skal stille op, når de oplever perioder, hvor lysten til sex mangler. Ofte ender man med at anklage og bebrejde hinanden for ikke at tage initiativ eller være tilstrækkelig nærværende. Men den manglende lyst er sjældent det egentlige problem,…

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^