Kategori: Parforhold

Mand i midtvejskrise

Mand i midtvejskrise 

Fra brevkassen: Han er 55, har et godt job og styr på familie, hus og økonomi, men han er trist og irriteret, og hun er bekymret for om han har en depression.

Jeg skriver til dig, fordi jeg har brug for et råd til, hvordan jeg bedst hjælper min mand, som jeg mener er deprimeret. Vi er begge 55, har store børn, gode jobs og styr på hus og økonomi. Det er således svært at få øje på årsagen til hans tristhed. Han virker fraværende, trist, irriteret og er svær at tale med. Han benægter også at der skulle være noget galt og siger irriteret, at han bare er lidt vintertræt.
Men jeg har jo kendt ham i mange, mange år og kan se at han ikke har det godt. Jeg har nævnt det for vores læge, men i og med at min mand aldrig går til lægen, så er det svært for lægen at vurdere om jeg har ret i, at der er noget galt. Har du et råd til, hvordan jeg bedst griber situationen an?

__________________________________

Tak for din mail.

Gennem mine mange år som psykolog, har jeg meget ofte mødt kvinder, som, ligesom du, oplever, at være i forhold med en mand, som de oplever er deprimeret og trist. Og det er heller ikke første gang, at jeg hører om en mand, som benægter, at der skulle være noget i vejen, og som blankt afviser, at have brug for hjælp fra læge eller psykolog.
Det kan være meget svært at hjælpe voksen person, som selv mener, at vedkommende ikke har brug for hjælp. Hvis jeg ser på din mands alder, og det sted I begge er i livet, så tænker jeg, at det han gennemgår kan være en form for eksistentiel krise.

I er et sted i livet, hvor I er nået igennem dét, man kalder ’den generative alder’. Børnene er blevet voksne, og I har opnået at skabe nogle arbejdsmæssigt og økonomisk trygge rammer for jeres liv. I har klaret de opgaver og nået de mål, som kendetegner i livet fra man er i 30´erne til midten af 50-års alderen.
Nu har I taget hul på et nyt afsnit af livet, hvor mål og mening måske ikke er så konkrete, som tidligere. Nogle oplever det som en befrielse, at nå et sted i livet, hvor der bliver tid og overskud til andre og mere rekreative ting at beskæftige sig med, mens andre – og især mænd - kan have svært at finde en ny mening med livet. Den yngre mand har fokus på fremadrettede mål, på karriere og forsørgelse af familien. Omkring 40-års alderen kan han konstatere, at mange af hans konkrete mål er nået, det kan f.eks. være karrieremæssige og økonomiske mål, han har sat sig. Børnene er flyttet hjemmefra og der er styr på de praktiske ting i tilværelsen. Det er ikke længere nødvendigt at kæmpe for at få det hele til at hænge sammen.

Han har måske endda drømt om den dag, hvor han kunne slappe lidt af og være fri for hele tiden, at skulle kæmpe. Alligevel kan det føles som et tomrum. Der er ikke længere nået, han skal nå, og den tilfredsstillelse han tidligere oplevede, når han have klaret en opgave, forsørget sin familie eller nået et nyt mål, den får han ikke længere.
Det er en svær tid og det kan meget let gå ud over humøret. Det tager tid at omstille sig og finde en ny mening med tilværelsen og det kan være en sorg, at skulle erkende, at den del af tilværelsen, hvor man byggede livet op med familie, arbejde og bolig, er ved at være forbi.

Mit råd er, at du sætter dig ind i definitionen på, hvad en depression er. Gå på biblioteket og lån en bog om depression, eller søg på nettet og beskrivelsen af symptomer på depression. Hvis du mener, at der er tale om en reel depression af længere varighed, så må du på et tidspunkt beslutte dig for, at bruge al din autoritet på at komme igennem til din mand og bede ham om – om ikke andet, så for din skyld - at blive undersøgt hos en læge.
Det bedste du kan gøre for ham, hvis han er fanget i en midtvejskrise, er at lytte til ham og fortælle ham, at det er naturligt at have det svært, når man skal erkende at noget er forbi og man nu er på vej ind i et nyt afsnit af livet. I skal, både sammen og hver for sig, arbejde på at finde frem til det, der kan give et meningsfuldt liv i den modne alder.

Alderen fra omkring de 55 år, kaldes også ’Visdommens Alder’, fordi det ofte er på dette tidspunkt i livet, at man enten finder en mening med livet eller bliver fortvivlet, netop fordi man ikke kan finde meningsfuldhed. Det er vigtigt, at du husker, at denne meningsfuldhed er individuel og personlig, så du skal indstille dig på, at det kan være, at det du selv finder meningsfuldt ikke nødvendigvis er det, din mand finder meningsfuldt.

Ingen af os undgår livskriser. De kan føles og forløbe meget forskelligt fra menneske til menneske, men mens de står på, så er de fleste af os bedst hjulpet ved blot at mærke, at vores nærmeste forstår og accepterer, at sådan er det lige nu.


Drømmer han om sin ekskæreste?
Parforhold
Drømmer han om sin ekskæreste? 

Hun har, ved en fejl, set en lang mail-korrespondance mellem sin mand gennem 8 år og hans ekskæreste, hvor han bl.a. skriver, at han stadig synes hun er smuk og fristende, og at han stadig har følelser for hende.

Læs mere
Ingen kærlige ord
Parforhold
Ingen kærlige ord 

Fra brevkassen: Hun savner at høre ham sige, at han holder af hende og med ord bekræfter, at han er glad for hende.

Læs mere
Parforhold
Hun er forelsket i en anden 

Fra brevkassen: Hans kone gennem 13 år har længe haft et forhold til en anden mand. Men han elsker hende stadig højt, og er villig til at kæmpe for deres ægteskab. Det forudsætter, at hans kone opgiver sin affære - men kan hun det?

Læs mere
Parforhold
Skal man bekende utroskab? 

Fra brevkassen: Hun har været sammen med en kollega under et kursus, og er i tvivl om hun skal fortælle sin mand om affæren.

Læs mere
Humør, energi, sjæl og psyke
De var det perfekte par - synes hun .. 

Fra brevkassen: Hun er meget fortvivlet over at have mistet sin kæreste og vil så gerne finde en måde at vinde ham tilbage på ...

Læs mere
Skønhed & Pleje
Mænds små fornøjelser 

Ifølge mænds egne bekendelser til et amerikansk Red Book Magazine, er der seks små hverdagsoplevelser med kvinder, som de sætter særlig pris på.

Læs mere
Han er SÅ ugidelig
Parforhold
Han er SÅ ugidelig 

Fra brevkassen: De havde aftalt nogle nye fælles mål for deres parforhold: at skabe et stabilt liv, blive gift og få børn. Men hun er bekymret, for han bruger forsat dagen på at drikke øl med venner, sove, surfe på nettet …

Læs mere
Han er svær at nå ind til
Parforhold
Han er svær at nå ind til 

Fra brevkassen: Hun har gennem et par måneder været forelsket, men er usikker på, hvordan hun skal opfatte og takle hans tilbageholdenhed …

Læs mere
Parforhold
Slip besiddertrangen 

Fra brevkassen: Hun skriver til brevkassen, fordi hun erkender, at deres parforhold er plaget af hendes besiddertrang ...

Læs mere
Parforhold
Gør forholdet forbi - hensynsfuldt 

At gøre et forhold forbi er aldrig sjovt. Mange kvinder føler, at det næsten er værre, at være den, der afslutter et forhold, end at være den, der bliver afvist.

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^