___________________________________

Til brevkassen.

Jeg har længe tænkt over det, og nu fundet frem til, at jeg er træt af min egen besiddertrang. Jeg er i et forhold til en dejlig, dejlig mand, som jeg mødte for 7 måneder siden. Vi svinger, og har det rigtig rart sammen. Men efter en snak for nyelig, føler jeg mig lidt trist. Her sagde han blandt andet, at han synes, at jeg holder ham i for kort snor, og at det er urimeligt, da han føler sig meget engageret i vores forhold, loyal og pigtopfyldende. Og jeg må indrømme, at når jeg tænker over det, så må jeg give ham ret. Han er pligtopfyldende og meget engageret. F.eks. gør han sig altid umage for, at være der for min datter på 4 år. Han er altid engageret og opmærksom på hende, når vi er sammen, hvilket vi ofte er.

En af de ting, han fremlagde for mig var, at han synes jeg, sender ham mange sms´er. Han mener, at det er usundt for os begge, at jeg kræver den overdrevne kontakt. Siden har jeg gjort mig umage for at lade være, hvilket jeg faktisk har det helt godt med.

Men han sagde også, at han ikke føler, han kan være sig selv 100%, når vi er sammen. Han synes f.eks. at det er svært, at jeg ikke rigtig kan holde ud, at ligge tæt længe, når han vil kæle. Jeg ved ikke rigtig, hvorfor jeg har det sådan, men jeg føler ikke rigtig, jeg kan få luft. Jeg kan godt se, at det virker lidt underligt, for det hænger jo ikke sammen med min trang til hele tiden, at skulle have bekræftet, at han er vild med mig ...

Jeg er klar over, at det nok handler om min egen usikkerhed, og jeg kan godt se, at det kan komme til at gå ud over ham. Han elsker mig, det kan jeg mærke, og han siger det også til mig. Vores sexliv fejler som sådan heller ikke noget. Egentlig er jeg jo ret vild med ham, som han er, så hvorfor prøver jeg at lave om på ham?

I øjeblikket gør jeg mig umage for, at give slip, give mig hen og bare prøve, at stole på, at han er der for mig, men det svært. Jeg er så bange for, at han pludselig kasserer mig, at jeg pludselig skulle miste ham. Det ville være et virkelig stort tab for mig - og for min datter.

Har du nogle råd til, hvordan jeg skal blive bedre til at give slip, f.eks. når han er ude uden mig?

___________________________________

Kære du,

Tak for dit brev, som bærer præg af, at du allerede er i gang med den svære proces det er, at slippe kontrollen og besiddertrangen.

Som du selv er inde på, så udspringer trangen til at besidde oftest af usikkerhed og angsten for at miste. Du er, så vidt jeg kan fornemme, godt klar over at netop kontrol og besiddertrang, kan blive begyndelsen på enden af et parforhold. Heldigvis er du ikke i tvivl om, at din kæreste elsker dig, og at han stadigvæk også syntes, at I har et godt sexliv. Disse to ting er umådelig vigtige at holde fast i, som noget grundlæggende for et godt parforhold. Og det betyder, at I har gode chancer for i fællesskab, at kunne arbejde med de problemer du har.

Ligesom du virker moden i din erkendelse af dine problemer, fornemmer jeg også, at din kæreste er moden og god til at sætte ord på det, han føler i forbindelse med din trang til at kontrollere og besidde ham. Han fortæller ærligt, at det kan han ikke leve med. Han viser dig, at han stadig har stærke følelser for dig og tilsyneladende også er meget glad for din datter.

Du skriver i dit brev, at du ønsker ham omkring dig hele tiden, og at du derfor har svært ved at forstå, hvorfor du samtidig kan have det svært med at ligge tæt med ham. Måske hænger det sammen med, at du dels gerne vil kontrollere dine omgivelser, og dels har svært ved at give slip på kontrollen, selv når det drejer sig om at tage imod. Samtidig kan det være svært for dig, at give dig hen, når du har katastrofetanker om at blive forladt.

Mit råd til dig er, at du virkelig arbejder meget bevidst med din angst for at blive forladt: Du har mødt en dejlig mand som du elsker, og som ser ud til at være god for dig og din datter. Han vil gerne forpligte sig, men vil ikke opgive sig selv og lade sig kontrollere (hvilket bestemt er en sund indstilling).

Jeg syntes, at I skal aftale, at du kun sender en sms til ham, hvis det drejer sig om en vigtig besked af praktisk karakter. Beslut dig for, at du, hver gang du føler trang til at sende en sms, skal huske, at netop det med at sende sms´er, kan være medvirkende til, at han går sin vej.

Du skal dagligt føre en indre dialog med dig selv om, at have fokus på at stoppe trangen til at besidde og kontrollere ham, for al den kontrol er gift for jeres forhold. Sig til dig selv, at det at kontrollere din kæreste kun giver dig et øjebliks lindring i din usikkerhed og angst omkring, hvad han laver lige nu.

På samme måde skal du, når han er alene ude, sige til dig selv, at det bedste du kan gøre for at beholde ham, er sende ham nogle kærlige tanker og stole på, at han ikke gør noget, der skader jeres forhold. Tænk i stedet på, at han kommer hjem med ny energi og glæde efter at have haft nogle gode og inspirerende oplevelser sammen med andre mennesker.

Du må minde dig selv om, at du tror på, at han virkelig elsker dig. Og at dét, at han elsker dig betyder, at han ikke er ude for sig selv for at finde en ny kæreste. Du er jo den, han gerne vil være sammen med - bare ikke alle døgnets 24 timer.

Prøv forsigtigt, at turde slippe kontrollen lidt, og prøv at se din angst for at miste i øjnene. Vi har alle prøvet at gå lidt i stykker, uden at falde helt fra hinanden. Tro på, at du har en indre styrke til at overleve, hvad der end sker. Ingen af os kan alligevel styre verden omkring os, men ved at turde slippe kontrollen lidt, vil du mærke hvordan du, om end for blot nogle få øjeblikke, vil kunne give dig hen og mærke den tryghed og lykke, der følger med.

Hvis du synes det er en svær proces at gennemgå, vil det bestemt være en god ide at søge lidt professionel hjælp til at arbejde med dit selvværd.

Held og lykke - og en masse mod til at give slip.