Sweet Effort - med rabarber og tequila

Sweet Effort i en kombination af rabarber og tequila. Rabarber-salten på kanten af glasset giver modspil og en fantastisk balance til den søde, friske drink.

Sweet Effort - med rabarber og tequila 

Nyd sommervejret - og imponér weekenens gæster - med en ny, frisk, mexikanskinspireret cocktail med lime, rabarber og tequila. Opskriften er udviklet af de to kyndige og prisbelønnede bartendere Nicklas Jørgensen og Jeppe Nothlev, og bragt i deres nye omfattende bog 'Bartenderens cocktails', som netop er udkommet fra Politikens Forlag.

Udstyr:

  • Fizz-glas
  • Underkop
  • Boston-Shaker
  • Barske

Ingredienser

  • Lidt rabarbersalt (se opskrift herunder)
  • Øko-limebåd
  • 1,5 cl æggehvide
  • 3 cl friskpresset limejuice
  • 3 cl rabarbersirup (se opskrift herunder)
  • 1 cl Pedro Ximens Sherry
  • 5 cl Alto Plata Tequila
  • 3 cl Three Cents Pink Grape Soda

Sådan gør du:

  • Afkøl Fizz-glasset.
  • Fordel rababersaltet på underkoppen.
  • Dup kanten af glasset med limebåden og dup derefter glasset i rabarbersalt.
  • Kom alle ingredienser på nær grapefrugtsodaen og rabarbersaltet i shakeren.
  • Shake hårdt i 8 sekunder.
  • Fine­strain shakerens indhold over i Fizz­  glasset og top med grapefrugtsoda.
  • Rør forsigtigt og server med det samme. 

 

Hjemmelavet rabarbersitup

(giver 30 cl svarende til 10 cocktails)

 

Udstyr:

  • Glas med tætsluttende låg
  • saftpresser
  • Si
  • Piskeris

Ingredienser:

  • 10 rabarberstilke (skal give 2,5 dl saft)
  • 250 g sukker
  • Lidt atamon

Sådan gør du:

  • Skold glasset.
  • Juice rabarberne og gem frugtkødet til at lave rabarbersalt af.
  • Si rabarbersaften, inden den afmåles. Kom rabarbersaften i en skål sammen med sukker og pisk, til sukkeret er opløst.
  • Skyl glasset med Atamon og hæld saften på glasset.
  • Kan holdes sig ca. 1 måned på køl. Du kan også sagtens fryse saften, så du kan nyde en Sweet Effort året rundt.

 

Rabarber-salt

Udstyr:

  • Krydderi- eller kaffekværn

Ingredienser:

  • 20 g tørret rabarberfrugtkød (Se Rabarbersirup)
  • 10 g havsalt

Sådan gør du:

  • Tør rabarberfrugtkødet enten i en dehydrator eller i ovnen, til det er tørt. Start med 4 timer ved 70 grader i ovnen og tjek derefter hver time.
  • Når rabarberfrugtkødet er sprødt og tørt sættes det til afkøling. Blend det derefter med salt i en krydderi- eller kaffekværn. Sørg for, at rabarberfrugtkødet er knastørt, ellers vil fugten få saltet til at klumpe, når du blender det.
  • Opbevares tørt, til det skal bruges.

Bartenderens cocktails

Med Bartenderens cocktails byder de to kyndige bartendere Nicklas Jørgensen og Jeppe Nothlev velkommen inden for i en vidunderlig verden af cocktails, bartending og spiritusnørderi. Her finder man opskrifterne på alle de klassiske cocktails; fra den notoriske Margarita til Old Fashion, Whiskey Sour, Sidecar, Daiquiri og Mojito. 

Men de to bartendere løfter også sløret for de bedste af deres egne nye cocktails, hvoraf en del har nordisk inspiration, og flere har vundet priser både herhjemme og i udlandet med navne som Summertime Madness, Evergreen Sour og Sweet Effort, som vi bringer opskriften på herover. 

Bogen har en udførlig introduktion til bartenderens univers i form af glastyper og det gode, anvendelige udstyr, en gennemgang af forskellige teknikker samt et væld af tips og tricks. De to bartendere øser desuden ud af deres store viden om de forskellige typer spiritus – om oprindelse, klassifikation, smagssammensætning og ikke mindst hvilke cocktails, de forskellige typer kan indgå i.

Med denne bog kan man hurtigt få hjemmebaren op at køre og invitere på prisvindende cocktails hjemme i stuerne, så man kan imponere sine gæster med fantastiske cocktails. Sidst men ikke mindst bliver man udstyret med de bedste forudsætninger til at begå sig på enhver cocktailbar ude i byen. Bogen er blevet til i et samarbejde med Cocktail Studio. 

Titel: Bartenderens Cocktail - de bedste opskrifter på klassiske og nye drinks
Forfattere: Nicklas Jørgensen og Jeppe Nothlev 
Forlag: Politikens Forlag
Bestilling:Bogen kan bestilles online

Drop champagnen til nytårsknaldet
Vin & spiritus
Drop champagnen til nytårsknaldet 

Festligt er det, når familie og venner en kende overrislet hopper ned fra sofaen og skråler 'Godt Nytår!', istemmer med snøvlede stemmer 'Vær Velkommen Herrens År' og lader den dyre champagneprop knalde op i loftet… Men der er et element i ovenstående, som er helt forkert. Og det er den dyre…

Læs mere
Vin & spiritus
Sådan tilbereder du 'The Fizz' 

Savner du inspiration til en frisk og lækker cocktail, så kig med her, hvor vi bringer en stribe fine opskrifter på The Fizz.

Læs mere
Vin & spiritus
Campari drinks 

Campari kan sagtens nydes rent med lidt knust is og citronskive, men vi bringer her en noget mere spændende måde at nyde sin røde passion på.

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^