The Fizz (udtales “fez”) er en cocktail, der består af en basisspiritus tilsat citron- eller limejuice, sukkerlage samt ”bobler” – ofte fra danskvand. Professionelle bartendere - foretrækker at supplere med æggehvide, der giver The Fizz en endnu mere let og luftig karakter.
The Fizz har rødder helt tilbage til 1887, hvor de første fizz-opskrifter indgik i Jerry Thomas’ ikoniske cocktailbibel, Bartender’s Guide, men den perlende cocktail blev for alvor populær i USA i årene mellem 1900 og 1940.