Sådan tilbereder du 'The Fizz'
The Fizz (udtales “fez”) er en cocktail, der består af en basisspiritus tilsat citron- eller limejuice, sukkerlage samt ”bobler” – ofte fra danskvand. Professionelle bartendere - foretrækker at supplere med æggehvide, der giver The Fizz en endnu mere let og luftig karakter.
The Fizz har rødder helt tilbage til 1887, hvor de første fizz-opskrifter indgik i Jerry Thomas’ ikoniske cocktailbibel, Bartender’s Guide, men den perlende cocktail blev for alvor populær i USA i årene mellem 1900 og 1940.

Den perlende, forfriskende og elegante signaturcocktail fra Cointreau, der byder på et utal af variationsmuligheder afhængigt af humør, årstid og lejlighed. Let og ligetil.
- 5 cl Cointreau
- Saften af ½ limefrugt (1,5 cl)
- 10 cl danskvand
Fyld et glas med isterninger. Hæld Cointreau og limesaft i glasset og top op med danskvand.
Tip: En Cointreau Fizz kan varieres med frisk frugt, urter eller krydderier. Tilsæt f.eks. hindbær, passionsfrugt, agurk, mynte, chili, friske jordbær & mynte, agurk & basilikum, hindbær & lakridspulver, appelsin & kanel. Eller servér det ekstra twist i små skåle, så dine gæster kan give deres Cointreau Fizz et personligt præg.
Vild med 'The Fizz'?, så kig med her, hvor barchef Viktor Hägglund deler sine opskrifter på cocktailen, som den serveres på Holmens Kanal:

Prøv også opskriften på en forfriskende cocktail, der byder solen og varmen velkommen.
- 4 cl Cointreau
- 2 cl friskpresset limejuice
- 0,5 cl honning
- 5 cl pink grapejuice
- 5 cl danskvand
Hæld Cointreau, honning, lime- og grapejuice i et højt glas og rør rundt, til honningen er opløst.
Kom dernæst isterninger i glasset og rør godt rundt. Top op med danskvand

Som en perlende sommerbrise af citrusfrugter og hyld.
- 3 cl Cointreau
- 2 cl hyldeblomstlikør
- 0,5 cl citronsaft
- 10 cl champagne eller tør, mousserende vin
Hæld Cointreau, hyldeblomstlikør og citronsaft i en shaker med isterninger. Shake og si den iskolde cocktail over i et – eventuelt lavt – champagneglas. Top med tør champagne eller mousserende vin.