Sådan fremstiller du en herlig lakrids- og hindbærsnaps 

Snaps er en ægte nordeuropæisk brændevin med en helt særlig plads i dansk madkultur, og samtidig yderst alsidig, da den kan infunderes med alverdens urter og krydderier. Blandt dem er enebær, koriander og citrusfrugter, men også lakridssmag, i form af fennikel, anis og sort lakrids, er populære.

Infunderer man selv sin lakridssnaps, så kan man regulere smagen og styrken efter behag. Det er nemt gjort med en basissnaps fra fx Brøndum eller Aalborg Akvavit, for her skal man blot tilføje smagsingredienserne, og efter et døgn, er den klar til servering.

Prøv fx en herlig hindbær/lakrids snaps, som er skøn til desserter, og som gør sig rigtig godt i selskab med bobler, serveret i champagneglas.

Opskrift med Aalborg Akvavits økologiske gør-det-selv-snaps 

Sådan gør du:

  1. Tag 20 g frysetørret hindbær og 2 pastiller rålakrids og put i din Aalborg Basis Snaps.
  2. Skru låget på, og stil den et mørkt og køligt sted.
  3. Efter et døgn vil snapsen have smag, og du kan i princippet servere den, som den er. Men hvis du kan vente fire dage, så får du den allerbedste snaps med den helt perfekte smagsbalance mellem hindbær og lakrids.
    Herefter er der bare tilbage at filtrere snapsen gennem et kaffefilter - og så er den klar til servering.

Vil du servere snapsen med bobler, så kombiner 2 cl hindbær/lakridssnaps i champagneglas toppet op med 6 cl mousserende vin.   

Vidste du ..

  • at snaps oprindeligt blev brugt til medicinske formål og som et fordøjelsesmiddel efter måltider?
  • at snaps traditionelt fremstilles ved at destillere korn eller kartoffelalkohol?
  • at snapsen også går under det gamle ord 'bjesk'?
  • at traditionen byder, at snapsen fejres med skål og sang? Fx med snapsevisen 'Haps, haps, haps' på melodien 'Sur, sur, sur':

    Haps, haps, haps
    Nu skal vi ha´ snaps
    En som styrker appetitten
    En som rykker i banditten
    Haps, haps, haps
    Nu skal vi ha´ snaps
Drop champagnen til nytårsknaldet
Vin & spiritus
Drop champagnen til nytårsknaldet 

Festligt er det, når familie og venner en kende overrislet hopper ned fra sofaen og skråler 'Godt Nytår!', istemmer med snøvlede stemmer 'Vær Velkommen Herrens År' og lader den dyre champagneprop knalde op i loftet… Men der er et element i ovenstående, som er helt forkert. Og det er den dyre…

Læs mere
Vin & spiritus
Sådan tilbereder du 'The Fizz' 

Savner du inspiration til en frisk og lækker cocktail, så kig med her, hvor vi bringer en stribe fine opskrifter på The Fizz.

Læs mere
Vin & spiritus
Campari drinks 

Campari kan sagtens nydes rent med lidt knust is og citronskive, men vi bringer her en noget mere spændende måde at nyde sin røde passion på.

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^