Vinanmeldelse: Noble Vines 667 Pinot Noir fra Delicato Family Wines
Med sin smukke farve, raffinerede duftnoter af sommerens røde bær og et pift af lakrids, salvie og vanilje, er det en fornøjelse at møde samme herlige elementer i smagen, der leder tankerne hen imod varme dage med saftige, solmodne jordbær, kirsebær, hindbær, og en mild og nøddeagtig smag a la champignon.

Noble Vines 667 Pinot Noir fungerer, og dét gælder også, når det kommer for traditionelle danske retter uden den store smag, som fx den klassiske hønsesalat. Hønsesalat er en jo herlig spise, men der skal ikke meget til før den fine smag udviskes. Men selv her er det som om, salaten smager af mere i selskab med vinen.
I virkeligheden egner Noble Vines 667 Pinot Noir sig måske i særlig grad til det danske køkken. Vores gamle, klassiske retter, der som regel er temmelig neutrale i både duft og smag, men også moderne nordiske retter, der foretrækkes krydret med den naturs milde, delikate urter.
Noble Vines 667 Pinot Noir, 2019 fra Delicato Family Wines fås til et par hundrede kroner hos blandt andet Kjær & Sommerfeldt, og det må siges at være en helt rimelig pris for sådan en dejlig oplevelse.