White Flirt har i denne sæson valgt at mikse et væld af inspirationer, og resultatet er en stærk accessory-kollektion med både oversized tasker, rå punge, skønne smykker og brede bælter.
Fra fine fornemmelser til fattigfolk
White Flirt har denne sæson været på opdagelse i de royales gemakker på Windsor Castle og smugkigget ved aristokraternes poloturneringer. Våbenskjold og fine initialer på knapper er stærke spillere og letgenkendelige fortolkninger i efterårskollektionen fra White Flirt. Tasker med våbenskjoldslignede prægninger og smykker i funklende metaller med et antikt strejf er, hvad du kan forvente fra White Flirt denne sæson.
Gadedrengestilen fra 1900-tallets Paris med oversized bukser og læg er overført til taskerne i kollektion. Her findes volumen og dekorative pyntelæg, ligesom datidens bælterem er brugt i en nyere udgave som hank. Farverne holdes i sort, brun og grå, og materialerne er de samme som dengang.
80’ernes ghettostil har også haft indflydelse på efterårets styles fra White Flirt. De meget firkantede, voluminøse og maskuline former ses både i tasker og punge fra det danske designfirma. De brede bælter er også repræsenteret i kollektionen. Der er som skabt til sæsonen, hvor der er ekstra fokus på taljen.
Materialer med kant
Hos White Flirt er materialet en vigtig del af helheden, og netop derfor eksperimenter virksomhedens designer ofte med materialerne for at få det helt rette udseende. Læderet kan for eksempel gennemgå en coatning af vegetabilsk olie, så der skabes wet-look, eller der kan trampes og ridses i materialet for at opnå et rustikt udtryk. Det handler hos White Flirt om at tilføre materialet noget særligt og samtidigt skabe en hel unik og individuel oplevelse.