Når uld er så værdsat, er det fordi at uld har nogle helt særlige egenskaber. Uld er stærkt, elastisk og isolerende - og dét er gode egenskaber for et tekstil, ikke mindst når det gælder fremstilling af beklædning der skal passe til vores omskiftelige og ofte kølige klima. Derudover har uld, kombineret med f.eks. bomuld, hør, akryl, viskose eller silke endnu flere anvendelses-muligheder. Det meste uld, som f.eks. merinould, er fra får, mens cashmere og mohair er fra gedearter, yakuld fra yakoksen, angora fra kanin og alpaca fra lama.