På modeugens 2. dag, viste danske Tabernacle Twins, designet af Vibe Lundemark, sin kollektion på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.
Kollektionen er en smuk og nærmest drømmende kollektion, fuld af smukke sommerlige sorbetfarver som syrlig gul, rosa og pistacie i spændende kombinationer, med collage-prints i mørkere farver som lilla og sort.
Det er en kollektion med masser af godt humør og eventyr. Lette silhuetter dekoreret med smukke collage-prints, som designeren selv kalder: ”et fabel-landskab af quirky elementer og uforudsigelige kombinationer.
L'Oréal Paris, som stod for makuppen ved showet, lod sig inspirere af designerens farvepalet ved at fremhæve modellernes øjne med en smuk, stærk pink, der tones bredt omkring øjet.
"På midten af øjenlåget lægges en smule kobber for at bryde det pink og give looket et uventet tvist," fortæller Makeupartist Anne Staunsager.
Resultatet er store øjne, der yderligere intensiveres ved ikke at påføre mascara og ved samtidig også at lade læberne fremstå neutrale i form af en sart rosa.
"Looket er legefuldt, men stadig æstetisk og med en smuk finish, der passer perfekt til kollektionen: Fantasifuldt, smukt og dragende," slutter Anne Staunsager.
Se hele kollektionen: