Kategori: Stil & mode
Shopping: Efterårsmode 2017
Fra Lollys Laundry kommer den flotte bouclé leopard jakke med fint mørkegrønt foer og skjulte trykknapper. Hos Ganni pryder leopardprint ligeledes kollektionen med blandt andet rullekraveblusen 'Tilden Rollerneck' og den smukke skjorte 'Dufort Silk Shirt', som er i fineste silke kvalitet. Modellen har klassisk pasform, og silken er lavet med elastan, så komforten er i top og syningerne ikke er så skrøbelige.
Den smukke jakke 'Bellona' i leopardprintet fake fur og den cool bæltetaske er fra Baum und Pferdgarten. Tasken kan bæres på tværs over brystet eller rundt om livet, som en klassisk bæltetaske.
Fra Angulus kommer de skønne snørestøvler i leopardmønstret ruskind. Det er en lun og skøn støvle med tykt varmt foer og en god kraftig sål i rågummi. En både anvendelig og komfortabel støvlet, der passer til det hele.
Med jakken 'Nala' har By Malene Birger opdateret bomberjakken med leopardfoer i imiteret pels. Jakken er i shellmateriale og kan bruges sammen med alt fra jeans til kjoler.
De lækre chelsea boot i leopard med elastik i siderne er fra Ivylee Copenhagen, mens de hotte, smukke støvletter i leopardprintet ruskind med spids snude og stilethæl, er fra Billi Bi.