Samsøe & Samsøe’s efterårskollektion 2010 finder sin inspiration i begyndelsen af halvfemserne, og frem for alt fra de trendsættende piger som legede med forskellige genrer og styles. De havde deres helt egen måde at udtrykke stemningen på fra et helt årti. Ved at kombinere ikoniske modestykker med klassiske grunge stilarter - sættes stemningen: en body med netunderlag, læderjakker udsmykket med masser af lynlåse og nitter, stramme og korte nederdele, mikset med tung strik, råt overtøj, løstsiddende slidte jeans og de uundværlige combat støvler.
Friskheden i kollektionen er udtrykt gennem skræddersyede og rene elementer til en ellers tidsdefineret kollektion. Looket er rodet og tilfældigt, men har selvfølgelig taget adskillige timer at skabe – og ved at lege med volumen, materialer og de generelle regler indenfor mode, sætter Samsøe & Samsøe deres helt eget præg på efterårskollektionen 2010.
Kategori: Stil & mode
