Det essentielle i forårets look fra Part Two er et afslappet og uniformsinspireret udtryk med fokus på lette materialer, tilført en effektfuld detaljerigdom af graciøse draperinger og et raffineret lag-på-lag udtryk. Enkeltdele i
kraftigere materialer som denim, læder og tyk jersey skaber en flot effekt og understreger den rå dimension i kollektionen. Let meleret strik med
hulmønstrede detaljer og en koksgrå jersey blazer med markerede skuldre fremhæver moderne linjer.
Farvehistorien med blide ørkentoner i sand, beige og mud brydes af jordlige nuancer som armygrøn og brun. Varierende nuancer af indigo skaber flot
kontrast til den neutrale farvehistorie i kollektionen. Dette afspejles i vasket
denim og klar blå, som blødes op af mere sarte og varme, lyseblå toner. Koksgrå, sort og nude blender smukt ind og giver et sofistikeret twist.