Med et skønt miks af farver, mønstre og strukturer i samarbejde med de karakteristiske Masai linier har kollektionen til efteråret 2008 fået et ekstra pust fra det fjerne østen med et stænk af etniske tendenser.
Silhuetten er blevet mere skarp, men har også stadig de fyldige og flagrende linier. Tunikaerne varierer mellem svingende A-former til mere tætsiddende toppe, der smukt supplerer de vide buk-ser, eller de tulipanformede underdele. Kjoler med og uden slå-om-effekt er altid elegante, da de, uanset kvindens størrelse, fremhæver kroppen yderst feminint og delikat. Lommer og atter lommer, gerne store, posede og markante, er råt og frækt placeret på tøjet. Jakker og frakker med skød er igen tilbage i modebilledet, sammen med vandfaldskraver samt de mere sporty hætter brugt på strik. Bindebånd og spænder får, sammen med smocksyninger, tøjet til at falde i den aktuelle ballonfacon, så virkningen mellem fylde og tæthed smukt forenes.
En varm palet af lilla og smukt støvede blommefarver lyser markant op i kollektionen. To nuancer af turkis hører også til de mere iøjnefaldende farver, men kan neutraliseres med et bredt udvalg af brune og grå toner. Den klassiske sorte og den lette vaniljehvide findes selvfølgelig også.
Vi er omgivet af mønstre, uanset hvor vi kigger hen: Fra plettet sollys, der kigger gennem bladene på træet, blomsternes kroner i haven til stjernerne på himlen eller fiskens smukke skæl. Og printene hos Masai er som i naturen - altid helt specielle. Mønstrene varierer fra de åbne og geometriske tofarvede over de fantastisk festlige og levende sjalsmønstre til smukke border, der pryder udvalgte modeller og leder tankene hen på futuristisk kropsmaling.
Kvaliteterne er rene og kontrastfyldte som resten af kollektionen. Flagrende viskose spiller op til en kraftig, men løst vævet bomuld og viskosekvalitet. Fed bouclé strik i uldmiks udtrykker en rustik og varm overflade. Jersey er brugt til de klassiske bluser, som er designet til at supplere resten af kollektionen perfekt. Satin og ren uld spiller på de maskuline og feminine tendenser og forener derfor kollektionen på smukkeste vis.
Nærmeste forhandler oplyses på telefon 33 32 23 33