Designteamet Mette Louise Kragh og Anne Rosenberg startede i 2004 deres fælles virksomhed KRAGH ROSENBERG. Mens Anne Rosenberg er selvlært inden for design, er Mette Louise Kragh uddannet på Danmarks Designskole i København. Sammen har de skabt en unik designlinie bestående af metervarer med print, boligartikler, tasker og små kollektioner til både børn og voksne i et miks af klare farver og pasteller. Designet er tidløst - og rummer på en og samme tid noget klassisk og nogle helt nyt.