Henriette Steffensens efterårs- og vinterkollektion 2006 er skabt med bevægelse som grundelement og tager os med på vej.
Henriette Steffensen har arbejdet med sine favoritkvaliteter, der tæller både en eksklusiv blød uld, silke med print, den smukke knitrende taft, der bliver levende omkring kroppen på grund af dens changerende effekt og selvfølgelig fleece.
Silhuetten er sensuel og har masser af attitude. Lækre jakker er figursyede og lukkes med spændedetaljer. Overdele snøres til omkring livet og har smukke enkle kraver. Lange nederdele findes både med den effektfulde og sensuelle tournure bagtil eller i mere strømlinede linier til en slankere silhuet, mens kjolerne smyger sig til figuren og fremhæver de kvindelige linier
Som en videreudvikling af skind- og pelskollektionen har Henriette Steffensen denne sæson også kastet sig over overtøj og designet en serie fantastiske rulamsjakker med enkle detaljer, samt rå tibetveste, pelskraver i flere typer kanin og iøjnefaldende halstørklæder i farvet tibetlam, så looket bliver både kvindeligt og individuelt.