Henriette Steffensen har ladet inspirationen strømme ind fra alle verdenshjørner og samtidig filtreret hverdagens turbulente indtryk fra.
Dette har resulteret i en kollektion, der taler enkelhedens udtryksfulde sprog gennem få, men effektfulde virkemidler. Looket spiller på stringente linier og rå kontraster midt i en sensuel blødhed, som ømt favner enhver, der hopper i kollektionens feminine styles.
Stilen er enkel og ligefrem med fokus på det essentielle. Her er plads til funktionalitet og behagelighed, mens det overordnede look stadig er feminint, personligt og frem for alt drøn sensuelt. Henriette Steffensens forårs- og sommerkollektion 2006 sætter enkelheden på prøve og udfordrer alle med hang til rene linier.