Klassisk minimalisme med en moderne kant, er kernen i enhver Filippa K kollektion. Mærket har en afslappet holdning til mode, hvor enkeltheden er i fokus. Unødvendige detaljer og pynt ses aldrig.
Hvert år stræber holdet bag Filippa K efter at skabe en kollektion, som både er klassisk og moderne, enkel men interessant, sofistikeret og dog brugbar. Kontraster som kan være en udfordring for designerne, er vedvarende værdier for mærket Filippa K i deres udvikling og kommende sæsoner.
Denne sæson er kollektionen inspireret af Bauhaus bevægelsen og især af designeren Mies Van der Rohe, hvis moderne og minimalistiske arkitektur og møbeldesign repræsenterer en ren og sensuel tidsløs simpelhed. Hans brug af rene og udforende silhuetter, samt grafiske detaljer ses tydeligt som inspiration i Filippa K´s sommerkollektion 2007.