Det er smukke sarte farver som blå, mintgrøn, gul, pudder og sart lyserød vi kan glæde os til at bære næste sommer - i hvert fald, hvis det står til Whiite. Kun få enkle styles i kollektionen der blev vist til Whiites modeshow i dag, var holdt i sort - sikke en befrielse - og sikke en fin kollektion!
Korte kjoler og shorts med lommer, bukser/slacks med læg, catsuits, lette bomuldskjoler og toppe med bred broderi anglaise afslutning er blot nogle af de styles som gik igen i alle de skønne farver.
At sætte et gult florlet skørt sammen med en blå top får umiddelbart en til at tænke på det svenske flag - men når Frederikke Hviid gør det, så virker det.
Cluthcen er også kommet for at blive sommeren 2013 over: alle modeller der bare på en taske bar på en clutch. Og gerne tone i tone med tøjet - gult til gult - rødt til rødt. Super elegant.
Her er 4 af vores favoritter for sommeren 2013:)
WHIITE så dagens lys i 2003 og findes i dag blandt de allerstørste internationale fashion brands i eksklusive forretninger overalt i Europa.