The Jewellery Room er navnet på et eksklusivt showroom, der samler cremen af dansk smykkedesign under ét tag. Det sker, når Danish Fashion Institute og Goldmind Communication kuraterer det første og største selvstændige smykkeunivers under modeugen med 15 udstillere, herunder Georg Jensen, Maria Black Jewellery, Ole Lynggaard Copenhagen, Shamballa og Zarah Voigt.
Dansk smykkedesign har over de senere år høstet stor international anerkendelse og ses oftere og oftere i de mest toneangivende internationale modemagasiner og på internationale modeikoner. Derfor har det været et naturligt valg for arrangørerne at invitere smykkevirksomheder om bord netop under Copenhagen Fashion Week, som den bedste arena til at promovere dansk smykkedesign overfor modeverdenen.
The Jewellery Room finder sted fredag den 9. august fra kl. 11.00-18.00 i Design Society og åbnes officielt af kulturborgmester Pia Allerslev