Copenhagen fashion week blev skudt i gang med et brag af et show, i Bella centret for den internationale modepresse. Det er 28. gang at Copenhagen International Fashion Fair løber af stablen.
Dramatisk indledning
Trendshowet startede lidt udsædvanligt, da modellerne allerede stod på det kobberbelagte podie da pressen kæmpede med at finde sig på plads, dog var de skjult af store lagener, så kun modellernes silhuetter blev afsløret af de store projektør lys. Ganske dramatisk faldt de store lagener, musikken pulsede ud af højtalerne, og modellerne begyndte deres vanlige gang ned af catwalken. Det store show blev delt op i fire sceneskift som hver præsenterede en forskellig stilart.
Strik og uld i jordfarver
Der blev vist lækkert strik og uld i varme jordfarver som blev båret lag på lag. Lette grå strikbluser med hætter og strikbukser. Silhuetten var flydende og nærmest draperet. Et meget naturligt design som udtrykker ro og velvære.
Fra heldragt og overalls, til klassisk tern og prikker
Arbejdsuniforms inspirerede tøj, iform af heldragter, overalls, veste, seler og parkafrakker, som tilsat laktasker viste en linie som var legene og havde en urban-stemning omkring sig.
Humor er altid godt og kombineret med den klassiske engelske stil giver det et frisk og opdateret look til tweeden. Modellerne bar de klassiske tern med lilla strik eller prikker. Looket var engelsk privatskole møder den hippie londonske undergrund og musikscene.
Fiction, fremtid og teknologi
Den fjerde linie var inspireret af science fiction, fremtid og teknologi. Hvide stramme leggins blev båret med en hvid pels med korset effekt eller hvide bodystocking. Klassiske sorte jakker blev båret med skinnede materialer som læder, lak og guld lycra. Som prikken over i´et bar modellerne pelshjelme.
Hvidt trikot med pelskappe og høje lakstøvler
Som den dramatiske start på showet, sluttede det lige så pludselig med et kæmpe brag, hvorefter konfetti regnede ned fra loftet. Horden af journalister stressede videre til det næste show og da jeg gik derfra, glædede jeg mig til næste vinter, hvor jeg ser frem til at iføre mig den bløde, næsten poetisk strik, en funktionel arbejdsinspireret jakke, og klæde mig som en funky englænder. Dog tror jeg næppe i ser mig handle ind, iført lavendelfarvet trikot med pelskappe og høje stiletter. Men det er jo det med mode, der skal være lidt til enhver smag.
Foto: CIFF Feb. 2007, fotograf: Claus Starup