Med fokus på fremtidens tendenser og trends har CCDK skabt en vinterkollektion, der på alle områder har både et dansk og internationalt strejf.
Kollektionen har et 80´er-præget dandylook, vekslende mellem det feminint mystiske og det romantiske. Silhuetten bærer ligeledes præg af dette twist mellem det maskuline og feminine, og du finder jakker og underdele i herresnit, mens toppene er langt mere præget af victorianske detaljer, korsetinspirerede figuer samt stumpede jakker og bluser.
Vinterens vigtigste farve er sort og mikses med creme, champagne eller hvid, mens en mørk grå samt melange grå bruges alene eller sammen med hvid. Som kraftfulde accenter findes den venusrøde, en dyb lilla, klar violet, støvet grøn, samt et væld af metalliske guldeffekter, der tilsammen giver kollektionen et touch af 80´er stemning.