Camilla Norrback er mærket, som har gjort ordet Ecoluxury til god latin på modescenen både på hjemmemarkedet Sverige – men også i flere andre lande i verden. Nu lanceres mærket i Danmark, og danskerne kan se frem til at kunne iklæde sig moderigtigt, økologisk og holdbart tøj denne vinter.
Miljøvenligt designertøj
Markedsinteressen for økologisk mode er stærkt stigende. Camilla Norrback sælges allerede i både Europa, USA og Asien og regner med at fordoble antallet af forhandlere i 2008. Camilla Norrback blev lanceret i 1999, og siden 2002 har hun anvendt økologiske materialer i kollektionerne. På det tidspunkt var økologisk mode ikke ensbetydende med kvalitet og moderigtigt design. Det er det i dag - takket være Camilla Norrbacks insisteren på, at moderigtigt design kan gå hånd i hånd med miljø og holdbarhed.
Kontraster
Efterårs- og vinterkollektionen bærer navnet Porcelæn og er inspireret af art deco og kunstnere som De Chirico og Rousseau. Kollektionen er inspireret af Paris i tyverne, men krydret med subtile, asiatiske indslag. Geometriske mønstre, som møder bløde, ornamentalske former, skaber interessante kontraster. Silhouetterne er som altid løse, feminine og bekvemme. Dog byder Camilla Norrback også på et slankt snit denne sæson. Ud over økologisk bomuld og uld anvender Camilla Norrback sig også af naturgarvet skind og et helt nyt materiale, genbrugspolyester.
Camilla Norrback blev etableret i 1994 og har en konceptbutik i Norrbackagatan i Stockholm. Camilla Norrback er svensk finne, men flyttede til Sverige i 1999. Camilla Norrback har 60 forhandlere i Sverige, Danmark, Norge, USA, Korea, Japan, USA, England, Rusland og Irland.