Med smukke organiske linjer og rene farver printer brandet by Tougaard sin AW 07-08 kollektion sig visuelt fast i hukommelsen. Det edgy look er som taget ud af en klassisk "Film Noir", og med kollektionens navn "Flashback" kan filmen nu rulle over lærredet.
”Jeg arbejder rigtig meget med snit, udskæringer og pasform i mit design. Jeg ønsker, at den kvindelige silhuet skal fremhæves på en elegant og sofistikeret måde. Så mit design samtidig fremstår med et stærkt udtryk, hvor der er fokus på detaljen”, fortæller den danske designer Dorte Tougaard, som i 2006 etablerede "By Tougaard".
Desuden er ordentlige produktionsforhold og god kvalitet et absolut must for den danske designer. Derfor er alle materialer nøje udvalgt i Østrig og Italien.
I AW 07-08 kollektionen er designet inspireret af 1940’erne og 50’ernes "Film Noir". Med den typiske melodramatiske "femme fatale" i persongalleriet, udstråler hele kollektionen dramatisk sensualitet og elegance på en meget raffineret måde. Farverne i kollektionen understreger filmens univers - kulsort, dramatisk rød og fin kongeblå. Plissering, brede bånd og sløjfer
De organiske former ses blandt andet i en lang kjole med dyb buet udskæring, der med et bredt bånd om taljen kan bindes til en stor smuk sløjfe.
Derudover finder man en kort bolero i lækkert skind med stor krave i knaldrød, som passer perfekt udover en af kollektionens sorte kjoler med plissering lige under brystet. Designet er gennemtænkt, og det afsløres i kollektionens frakker, hvor der på intelligent vis er tænkt på "musikelskerne". I jakkernes lommer er der gemt en lille elastik, hvor man kan fæste sin iPod, og med hul igennem foret kan høretelefonens ledning sættes fast med små velcrolukninger hele vejen op og føres op til ørerne uden besvær.
Filmen er ved at være slut, og den sofistikerede femme fatale har fået det hun ville - nøjagtigt som den kvalitets- og stilbevidste kvinde kan i by Tougaards ekstravagante AW 07-08 kollektion.
Nærmeste forhandler oplyses på 3210 4240, eller på
Kategori: Stil & mode
