Aymara er super luksuriøst design, som kan måle sig med den lækreste internationale strikmode. Det er delikat kvalitet, blødhed og pasform. Og så er det mode, der hjælper Bolivias lokale befolkning med at skabe en forretning på salg af luksus til den vestlige verden.
Aymara er navnet på det oprindelige bolivianske folk. Det er også navnet på en ny dansk design-duo, Maria Høgh Heilmann og Trine Fyhr, som skaber eksklusiv mode i luksuriøs boliviansk cashlama – et kvalitetsuldprodukt, der med sine lange hule fibre nemt kan måle sig med selv den mest delikate cashmere.
”I den moderne flygtige verden bliver alting så hurtigt kasseret. Jeg vil skabe et produkt, der holder – ikke bare i tid, men også om folks hjerter,” siger designer Maria Høgh Heilmann, der er specialiseret i strik og har arbejdet som designer for bl.a. Neil Barret i Milano, det nye Margit Brandt Design og Dico Copenhagen.
Cashlama er en ny vidunderlig luksusuld skabt af de fineste lamauldfibre, som giver et helt enestående blødt, let, varmt og slidstærkt uldprodukt. Lamaulden kommer fra bolivianske lamaer fra Andesbjergene, og kvaliteten er så høj, at cashlama nemt kan udfordre cashmeres position, som verdens mest fornemme og attråværdige uldprodukt.
Ligeledes pealer lamauld ikke ved slid - en egenskab som er enestående for lamaens uld og som ikke deles af almindelig cashmere, merinould og mohair.
Aymara er skabt under Danidas Privat Sektor Program, og mens produkterne designes i Danmark, produceres de af bolivianske råvarer og fremstilles af den lokale befolkning.
”Uanset om vi er bevidste om det eller ej, er vi alle verdensborgere og dermed forbundet til hinanden. Jeg vil gerne, gennem mit arbejde, tage del i ansvaret overfor de mindre privilegerede og vil derfor gerne tilbyde dem nogle nye og forbedrede muligheder for at udfolde deres potentiale,” siger designer Trine Fyhr, der har arbejdet med tekstilbaserede udviklingsprojekter i Bolivias minebyer for Carl Bro.
Aymara forhandles i udvalgte butikker i hele landet.
For nærmeste forhandler kontakt 26 82 92 26