Som noget helt nyt har Adax valgt at lancere en støvlekollektion, og med deres store ekspertise indenfor arbejdet med diverse skindkvaliteter har de udviklet en kollektion, der i både look og kvalitet gør selv italienske designere misundelige.
Adax har en lang tradition for kvalitet og design indenfor tasker, og dette stiller store krav til deres nye støvlekollektion. Kollektionen har da også fået liv ud fra filosofien om, at tasker og støvler skal matche i både look, farve og kvalitet med fokus på et elegant og gennemført design.
Stilen er sofistikeret og enkel med kun få, men markante detaljer. Snørestøvlerne har fine perforeringer op langs skaftet og en indsat lynlås, så støvlen er nem at tage af og på. I et spændende og innovativt design ses ridestøvlen kombineret med biker boot detaljer i en rå slank støvle med en kraftig overlap, der beskyttende spændes henover lynlåsen med to metalspænder.
Adax arbejder meget med selve udformningen af både fod og skaft, da komfort og pasform er i højsædet. Støvlerne skal sidde perfekt – både behageligt og klædeligt på fødderne – hverken mere eller mindre!
Kategori: Stil & mode
