Kirsten Lehfeldt overrækker årets "Polka Verner Legat" ... Foto: Lotte Romar.
Royalt besøg på rockfestivalen
Onsdag aften var der lagt i ovnen til den helt store musikoplevelse på Smukfest. Festivalens absolutte trækplaster Prince var inviteret, og mere end 50.000 mennesker stod forventningsfulde og ventede på the king of pop-rock. Til publikums store overraskelse dukkede der imidlertid en helt anden prins op på scenen. Kronprinsen stod på scenen, for at modtage prisen Polka Verner Legatet. Prisen, som er stiftet af Søs Egelind og Kirsten Lehfeldt, udgives hvert år til mennesker, som gør en særlig gavn for musikken. Sidste år gik prisen til Sanne Salomonsen og Jørgen de Mylius – og i år havde kommiteen besluttet, at prisen skulle gå til Kronprinsen. Om deres valg af Kronprinsen lød begrundelsen, at Kronprinsen er "et moderne menneske, der med sin måde at leve sit liv på og sit engagement i omverdenen, i høj grad er med til at inspirere andre og sprede glæde og begejstring omkring sig.".
Fra scenen takkede Kronprinsen prisen og for de 200.000 kroner, som følger med Polka Verner Legatet, penge, som ifølge kongehusets hjemmeside skal støtte dansk musik. Tilbage var nu bare, at overlade scenen til den næste rockglade prins: ” I er jo ikke kommet for at høre en prins tale. Kunne I tænke jer at høre en prins synge?”, spurgte Kronprinsen publikum …
Kategori: Smukfest
