Stærke, nye navne i den danske litteratur kåres med pris
Med prisen ønsker Bogforum at skabe opmærksomhed om stærke, nye navne i den danske litteratur. Udover en økonomisk tilskyndelse på 50.000 kr. til at fortsætte forfattergerningen, giver prisen også ekstra opmærksomhed fra presse, boghandlere og læsere, hvilket forhåbentlig kan hjælpe et lovende forfatterskab videre, skriver Bogforum.
”Juryen for Bogforums Debutantpris har i år valgt at shortliste 5 titler" siger Gro Frank Rasmussen, som sidder i juryen. "Det er bøger, der kredser om erindring, om klasseforhold, som har sorgen som grundtone, fremskriver en ny klimavirkelighed, kaster et planetarisk blik på vores verden; som kan registrere de helt små mislyde mellem mennesker og omfavne de store verdensvendte udfordringer. Kort sagt: de vidner om den store spændvidde, der er i den helt nye danske litteratur. Det har været en fornøjelse at læse sig ind på.”