Det Kongelige Teaters loppemarkeder tiltrækker altid tusindvis af mennesker, og nu er det igen muligt at sikre sig et stykke ægte teaterhistorie. Den 21. august afholder Det Kongelige Teater loppemarked og sælger ud af effekter fra teatrets kæmpestore møbellager på Refshaleøen.
På loppemarkedet kan man finde en rokokosofa til stuen, et dusin usædvanlige stole til spisebordet, bænke, borde, talerstole, gyngeheste, trehjulede cykler, fodboldborde, kunstige kæmpeure, møbeldele, blomsteropsatser og meget mere.
Der er møbler og rekvisitter til salg fra mange forskellige forestillinger blandt andet Aida, Maskarade, Turandot, Elverhøj, Anna Karenina, Frøken Julie, Tjenerindens fortælling og Et folkesagn.
- Priserne er for enhver pengepung fra 25 kr. - 30.000 kr.
- Loppemarked finder sted søndag den 21. august kl. 10-17 på Refshalevej 173A (PORT 14).
- Der er gratis adgang.
- Betaling: MobilePay og kontanter
- Parkering: Vær opmærksom på at parkeringsområdet på Refshalevej er en betalingszone