Opskrift: Havregrynskugler Delight
Ingredienser
- 5 dl tørrede dadler uden sten
- 3 dl mandler
- 1 dl valnøddekerner
- 1 dl havregryn
- friskpresset saft og fintrevet skal af ½ appelsin
- 1/8 vaniljestang
- ½ tsk stødt kanel
- 1 drys kværnet peber
- ¼ tsk stødt muskatnød
- 2-3 spsk kokosolie eller mandelolie
- evt. tørrede gojibær, kokosmel eller kakaopulver
Opskrift
- Kom dadler, mandler, valnødder, havregryn, appelsinsaft og –skal, vaniljestang med korn hakket i mindre stykker samt kanel, peber, muskatnød og olie i en foodprocessor. Tænd og lad foodprocessoren køre i et par minutter, indtil det hele samler sig til en fast masse.
- Tril massen til kugler og server. Lav evt. forskellige kugler ved at trille dem i gojibær, kokosmel eller kakaopulver.

Opskriften er fra kogebogen 'Alle Aarstidernes livretter', som samler alle opskrifterne fra bestsellerne 'Aarstidernes livretter', 'Aarstidernes nye livretter' og 'Kød' i én stor kogebog med fokus på let og god hverdagsmad, men også med gode løsninger til den perfekte gæstemad.
Med sine over 900 opskrifter kommer dette store opslagsværk hele vejen rundt. I al sin mangfoldighed byder det på alt fra elskede køkkentravere som frikadeller, paprikagryde og ossobuco til rene grøntsagsretter som rustik rodfrugtsfrikassé, asiatiske wokretter med spicy attitude og masser af sunde og velsmagende retter med alle typer fisk.
Du kan finde opskrifter til næsten enhver tænkelig grøntsag, og rodfrugter og kål betragtes som Nordens gastronomiske arvesølv. Kødet er en dejlig supporter til måltiderne, og bogen indeholder også opskrifter på kød i alle udskæringer. Endelig får du selvfølgelig lettilgængelige opskrifter på hjemmebagt brød og til din søde tand.
Med denne kogebog er du sikker på at finde opskriften til enhver lejlighed – gamle elskede køkkenklassikere og moderne kogekompositioner, der har format til at blive nye favoritter ved middagsbordet.
'Alle Aarstidernes livretter' er en hyldest til det enkle køkken og det gode måltid, til råvarernes mangfoldighed og ikke mindst økologien.
Titel: Alle Aarstidernes livretter
Forfattere: Søren Ejlersen mf.
Forlag: Politikens Forlag
Bestilling: Bogen kan bestilles her