Du skal bruge
- Bøjler
- Reb, størrelse: 5 mm
- Boremaskine, med bor på 6 mm
- Tynd snor i en farve, der matcher din indretning
Sådan gør du
- Tag metalkrogen ud af det antal bøjler, du gerne vil have i din nye garderobe.
- Bor et hul helt igennem det sted, hvor metalkrogen sad.
- Find et stykke reb, der kan gå igennem hullet. Almindelige bøjler passer til et reb på 5 mm. Hvis du, ligesom Sif, gerne vil have, at reb-garderoben får et lidt råt look, så vælg ikke et reb, der er for tyndt.
- Mål, hvor langt du vil have, at garderoben skal hænge fra loftet. Mål derefter dobbelt op, så du kan binde en bøjle på i begge ender af rebet. Husk at lægge lidt ekstra til, så du har reb til knuderne. Hvis din garderobe skal hænge 1,5 m ned fra loftet, skal du måle 3,1 m af. Hvis du har valgt at have 12 bøjler, skal du lave 6 stykker reb i den længde.
- Pres rebet ned i hullet, og bind en knude i bunden af bøjlen.
- Tag så en anden bøjle, og gør det samme i den anden ende af rebet. Gentag med de resterende bøjler.
- Tjek, at knuderne sidder ens, så rebene med bøjler bliver lige lange. Er de ikke helt ens, kan du løsne knuden i bunden eller stramme den. Når de er så lige som muligt, klipper du stumperne af rebet under knuden.