Black Friday: Halvdelen af danskerne kender ikke forbrugerrettigheder 

Black Friday nærmer sig! Ved midnat til 26. november går startskuddet til, hvad der på få år har udviklet sig til årets største udsalgsdag. Men ifølge Europa Kommissionen, så kender næsten halvdelen af danskerne ikke til deres forbrugerrettigheder, og det kan give økonomiske tømmermænd, når støvet fra Black Friday har lagt sig. Forbrugsfesten kan nemlig let føre til fejlkøb, når man lader sig rive med af de mange tilbud. Derfor giver Forbruger Europa deres råd til, hvad man skal være opmærksom på, inden man går på tilbudsjagt, og hvor man står, hvis man fortryder sine køb.

Eksperternes råd til at undgå Black Friday’s forbrugerfælder

På fredag i næste uge går landets butikker i sort både online og offline med særlige tilbud, der lover store besparelser til årets Black Friday. Den sidste fredag i november er blevet en af de helt store forbrugsdage i Danmark, som sidste år nåede en omsætning på i alt 1,94 mia. kroner ifølge Nets. Men tilbuddene er ikke nødvendigvis så gode, som de giver sig ud for at være. De kan nemlig lokke forbrugerne til foretage køb, som de fortryder dagen efter. Det kan, ifølge Forbrugerrådet Tænk, vise sig at være en god taktik for virksomhederne, for næsten halvdelen af danskerne kender ikke deres forbrugerrettigheder.

Kampagne fra EU skal sætte forbrugerrettighederne på danskernes dagsorden

En undersøgelse fra Europa-Kommissionen viser, at kun cirka 55% af danskerne kender til deres forbrugerrettigheder. Derfor er Danmark valgt som fokusland i kampagnen #YourEURight, hvor målet er at øge kendskabet til forbrugerrettighederne og få danskerne til at bruge dem i praksis. Europa-Kommissionens forbrugercenter i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Forbruger Europa, samt Forbrugerrådet Tænk støtter alle op om kampagnen for at give deres bedste råd til, hvordan man som forbruger undgår at blive snydt, når man deltager i Black Friday-festen, og hvad man skal gøre, hvis man føler sig uretfærdigt behandlet.

Kend din retur- og reklamationsret, inden du shopper

Hos Forbruger Europa opleves stor opmærksomhed omkring dagen både i Danmark og i deres europæiske netværk omkring Black Friday. Et af de spørgsmål, de ofte får, handler om, hvad man har ret til at returnere og reklamere over, hvis man har købt en vare på tilbud til Black Friday.  
”Tjek vilkårene for at sende varer retur, som du ikke vil beholde. Handler du hos en netbutik, som sælger til forbrugere i EU, så kan du gå ud fra, at du har i hvert fald 14 dages fortrydelsesret på næsten alle typer af varer. Men du skal vide, at det som udgangspunkt er dig selv, der betaler for fragten tilbage, hvis du har fortrudt,” fortæller Lars Arent, som er leder af Forbruger Europa.  
Når det kommer til fysiske butikker, er der dog ingen lovbestemt fortrydelsesret. Derfor anbefaler Lars Arent, at man spørger ind til butikkens egen returpolitik før et køb. Inden man deltager i tilbudsfesten, anbefaler han også, at man er opmærksom på reklamationsretten, der giver køber ret til at klage over et produkt i op til to år efter købet.  
”Når man køber en vare på tilbud, som efterfølgende går i stykker, gælder reklamationsretten stadig – også selvom produktet er købt til Black Friday. Men man skal være opmærksom på, hvis der er tale om en demovare eller lignende, hvor man på forhånd er gjort opmærksom på en mangel ved et produkt. Så kan man som udgangspunkt ikke klage over det efterfølgende.”

Gør dit forarbejde og tjek prisen

Forbruger Europa anbefaler, at forbrugerne gør deres forarbejde, inden de slår sig løs til Black Friday. Et godt sted at starte med at få overblik over sine rettigheder er på YourEURight-kampagnens hjemmeside, hvor der er et samlet overblik over de mest benyttede rettigheder. De gode tilbud til Black Friday er nemlig ikke nødvendigvis så gode, som de giver sig ud for at være. I forbindelse med tidligere års Black Friday har flere medier gjort opmærksom på, at butikker kan finde på at sætte priserne op før udsalget, så det ligner, at varen er sat ned til Black Friday.
”Gør dit forarbejde. Bare fordi noget er anført som tilbud, er det ikke det samme som, at det rent faktisk er en god handel. Tjek priserne på produktet, inden du finder dankortet frem,” forklarer han og uddyber:
”Tjek op på de fantastiske tilbud. Er Black Friday-rabatten virkeligt så stor, som sælgeren påstår? Eller er førprisen skruet op? Lav en søgning på varen for at dobbelttjekke varens normale pris.”

EU sikrer dine rettigheder, når du shopper online

Når først Black Friday er skudt i gang, får mange forbrugere også travlt med at handle på nettet. Her kan det ifølge Forbruger Europa være en fordel at købe fra europæiske butikker, da EU er garant for en lang række forbrugerrettigheder. Det betyder, at man er bedre beskyttet, når man køber varer inden for EU, end hvis man køber varer uden for EU. Derfor anbefaler leder hos Forbruger Europa, Lars Arent, at man tjekker sælgers adresse, og hvor varen bliver sendt fra, inden man laver et køb online til Black Friday:
”Det kan gøre en stor forskel for dig som forbruger, hvis noget går galt,” forklarer han. ”Hvis der er problemer, er det vores erfaring, at der er bedre muligheder for at få hjælp og løse problemerne, når sælgeren hører til i et EU-land i modsætning til f.eks. Kina eller USA. Man kan fx oprette en sag hos Forbruger Europa og få gratis juridisk hjælp og klagesagsbehandling.”

Forbrugernyt
Advokaten: Når naboens byggeri bliver til et mareridt 

Støj og byggerod kan hurtigt blive en belastning, når naboen i gang med en større ombygning. Og i sådanne tilfælde kan man tilmed være bekymret for, om ombygningen vil tage lys og udsigt fra ens egen bolig - eller at naboen måske endda får et nyt stort vinduesparti, så de har direkte udsigt ind i…

Læs mere
Forbrugernyt
125 millioner dåser og flasker forsvinder sporløst hvert år 

125 millioner dåser og flasker forsvinder sporløst hvert år i Danmark. Hvor de bliver af, er et mysterium, som først nu, efter 10 års efterforskningsarbejde, endelig er løst, skriver Dansk Retursystem.

Læs mere
Forbrugernyt
Svindlerne har ældre kvinder i sigtekornet - igen 

Telefonen ringer, og personen i den anden ende giver sig ud for at være fx medarbejder hos Nets' sikkerhedsafdeling, dit pengeinstitut, politiet eller noget helt fjerde. Medarbejderen siger, at vedkommende blot vil gøre dig opmærksom på, at der i øjeblikket er svindlere, som forsøger at hæve penge…

Læs mere
Forbrugernyt
Forsikringsselskabet: Sådan dækker rejseforsikringen hvis corona-restriktioner forhindrer rejse 

Foråret og de lysere tider har vækket danskernes ferie- og rejselyst, men mange er i tvivl om, hvordan de er dækket, hvis de bestiller sommerens rejse sydpå nu, hvor rejsevejledningen har farvet landene røde.

Læs mere
Forbrugernyt
COVID-19: Mindsk smitterisikoen på indkøbsturen 

Hvad skal man huske, når man skal en tur i supermarkedet? Skal man spritte fødevareemballagen af? Hvordan holder man god hygiejne i køkkenet? Og hvordan opbevarer man maden korrekt?

Vil du vide, hvad du kan gøre for at mindske smitterisikoen på indkøbsturen, så har Michael René, lektor i…

Læs mere
Forbrugernyt
Advokaten: Regler for udlejning af bolig til egne børn og familie 

Hos Danske BOLIGadvokater kommer der ofte spørgsmål vedrørende udlejning til egne børn, nærtstående familie og slægtninge. For hvordan er det nu lige med reglerne for det? Hvordan beskattes den indtægt, man opnår? Og hvordan er reglerne, hvis man som forælder køber en lejlighed og lader sit barn bo…

Læs mere
Forbrugernyt
Genbrugstrend: Mange handler genbrugstøj på nettet 

Mens landets genbrugsbutikker holder lukket, er flere begyndt at købe brugt tøj online. Det mærker man hos den sociale hjælpeorganisation, Blå Kors, som udover en lang række fysiske genbrugsbutikker, også driver webshoppen lidtsmartere.dk. De seneste to måneder har man modtaget over dobbelt så mange…

Læs mere
Vinter
Brød til vandfuglene kan sprede fugleinfluenza 

Vinterfodring af vandfugle er kutyme på denne tid af året, men de store fugleflokke kan bidrage til spredning af fugleinfluenza, som der netop er konstateret tilfælde af på Sjælland. Ifølge Dyrenes Beskyttelse så foregår fodring af vandfugle ofte fra de samme steder langs bredden, og det øger…

Læs mere
Vinter
Sne & frost: Husejers forpligtelser 

I en tid, der byder på sne og frostgrader, er fortorvene spejlglatte med øget risiko for at der sker faldulykker. Er man husejer, er man forpligtet til at følge med i vejrudsigten, når der er udsigt til sne. Fortovet skal være ryddet for sne inden man tager afsted på arbejde om morgenen, hvis det…

Læs mere
Forbrugernyt
Advokaten: Beskyt din arv - Fire råd til at minimere boafgiften 

Boafgiften er en kilde til frustration hos både arveladere og pårørende som gerne vil sikre, at arven lander det rigtige sted. En hjælpende hånd fra advokaten hjælper med at minimere boafgiften uden dårlig samvittighed.

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^