Når nye tobaks- og nikotinprodukter får stor opmærksomhed herhjemme, så skyldes det, at forbruget af alternative tobaks- og nikotinprodukter blandt børn og unge, er steget. Børn og unge er nysgerrige og befinder sig et sted i livet, hvor de kæmper med usikkerhed og identitet. De færdes på de sociale medier, hvor de præsenteres for unge, der tilsyneladende har styr på tilværelsen, og som dikterer, hvad der er ’hot or not’.

Omstridte markedsføringsmetoder af nye tobaks- og nikotinprodukter 

Tobaks- og nikotinproduktet, IQOS, er, ifølge Kræftens Bekæmpelse, et relativt nyt produkt på det danske marked. Til forskel fra cigaretter, hvor man inhalerer brændt tobak, så opvarmes tobakken i et håndholdt ICOS elapparat, inden den nikotinholdige røg indhaleres. Produktet er også kendt som ’heated tobacco', 'heat-not-burn' eller 'heatsticks'.

Ifølge tobaksproducenten Philip Morris International, der står bag IQOS, så er konceptet udviklet med henblik på, at få voksne rygere til at droppe cigaretterne. Da man, med en IQOS, indhalerer damp fra tobak, modsat cigaretter, hvor man indhalerer tobaksrøg, så kan IQOS, ifølge producenten selv, markedsføres som et mindre sundhedsskadeligt tobaks- og nikotinprodukt.

Hos Kræftens Bekæmpelse er man imidlertid ikke i besiddelse af videnskabelige studier, der bekræfter påstanden om, at produktet er mindre sundhedsskadeligt.

”IQOS -produktet fra Philip Morris afgiver færre kræftfremkaldende stoffer end cigaretter, men det betyder ikke nødvendigvis, at det er mindre sundhedsskadeligt end cigaretter,” siger Niels Them Kjær, projektchef for tobaksforebyggelse hos Kræftens Bekæmpelse. ”Vi har stadig ikke set videnskabelige studier, der bekræfter, at kunderne bliver mindre syge.”

I en mail henviser Christopher Arzrouni, External Affairs Manager hos Philip Morris, til, at de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, skal have vurderet IQOS til at være mindre sundhedsfarlig end cigaretter. Men ifølge en peer-reviewed artikel, bragt i British Medical Journal (BMJ), så afgjorde FDA i juli 2020, at selvom IQOS-produktet indeholder mindre tobak og dermed potentielt færre skadelige stoffer, så må Philip Morris ikke markedsføre IQOS som et produkt, der garanterer rygere, at de, ved at skifte smøgerne ud med IQOS, har mindre risiko for tobaksrelateret sygdom.

Nye skadelige tobaks- og nikotinprodukter appellerer til unge

Når nye tobaks- og nikotinprodukter får stor opmærksomhed herhjemme, så skyldes det, at forbruget af alternative tobaks- og nikotinprodukter blandt børn og unge, er steget. Børn og unge er nysgerrige og befinder sig et sted i livet, hvor de kæmper med usikkerhed og identitet. De færdes på de sociale medier, hvor de præsenteres for unge, der tilsyneladende har styr på tilværelsen, og som dikterer, hvad der er ’hot or not’.

På det sociale medie, Instagram, har #iqos 55.000 følgere, og #iqos_friends 45.000 følgere. Her tilføjer unge, smukke trendsættere billeder, hvor de poserer med en IQOS i munden. Så selvom de to hashtags ikke er oprettet af Philip Morris, og selvom producenten mener, at have designet og markedsført et produkt, der henvender sig til voksne rygere, så bekræfter den overvældende interesse for produktet blandt unge på Instagram, at IQOS anses for at være en cool og trendy accessory.

”Ingen børn og unge skal være afhængige af nikotin,” siger Niels Them Kjær. ”Mens Danmark har arbejdet intenst på at nedbringe antallet af rygere, og iværksat store kampagner for at få børn og unge til at holde sig fra cigaretter, så har nye tobaks- og nikotinprodukter sneget sig ind på markedet.”

Men selvom man hos Kræftens Bekæmpelse bruger mange ressourcer på at holde øje med ulovlig og uetisk markedsføring af tobaks- og nikotinproducenternes, så får det sjældent konsekvenser for producenterne.

”Det kan det ikke komme bag på nogen, at tobaks- og nikotinproducenterne først og fremmest har fokus på bundlinjen. Men det er et problem, når deres markedsføring er på kanten af lovgivningen,” forklarer Niels Them Kjær. ”Når produkterne markedsføres i form af fx product placement, eller når kunstplakaten på cafeens væg er en kamufleret reklame for tobaks- og nikotinprodukter, så er vi ude i en gråzone, der er vanskelig at kontrollere.”

Også i udlandet har man udfordringer med tobaks- og nikotinproducenternes markedsføringsmetoder.

”Under et besøg i Berlin var jeg vidne til en happening, hvor Philip Morris præsenterede deres IQOS-produkter. Det lignede mest af alt et realityshow. Her kunne børn og unge stå og se unge, smarte, smukke mennesker med en Philip Morris IQOS i hånden,” siger Niels Them Kjær. ”Min oplevelse var, at produktet i høj grad fangede opmærksomheden hos de omkringstående unge, formentlig fordi det, i mine øjne, ligner et produkt, der bevidst er designet til en ung og købestærk målgruppe.”

Hos Kræftens Bekæmpelse er man opmærksom på denne form for markedsføring. Men selvom der foregår meget skjult og uetisk markedsføring, så er det sjældent, at det har konsekvenser for producenterne.

”Vi ser mange, og ofte meget opfindsomme, former for markedsføring af tobaks- og nikotinprodukter. Men for at disse skal munde ud i straf eller påbud, så skal sagen behandles af Forbrugerombudsmanden, og her er der desværre kun afsat få ressourcer til at behandle sagerne.”

Promovering af tobaks- og nikotinprodukter på de sociale medier

Ligesom på Instagram, så præsenteres unge også på Youtube, for tobaksproducenternes markedsføring af deres produkter. Her kan de unge se, hvordan nye tobaks- og nikotinprodukter fungerer som accessoires blandt kendisser og trendsættere.

Så selvom adgang til tobaksproducentens hjemmeside kræver, at du er over 18 år, så ligger klip, som nedenstående fra fx IQOS promotion event, frit tilgængeligt for unge under 18 år, på Youtube.

 

Kilde: US regulator adds to confusion around heated tobacco products, British Medical Journal (BMJ), 2020

____

Note: 2. juli 2021

I forbindelse med at KvindeGuiden tidligere har bragt beskrivelse af tobaks- og nikotinapperatet IQOS, skriver producenten, Philip Morris International, i en kommentar til KvindeGuiden, at tal fra Vidensråd for Forebyggelse, viser, at ”kun 0,6 pct. af de unge mellem 15-29 bruger opvarmet tobak i Danmark” og ”der er ingen grund til at mistænkeliggøre IQOS, som har bevist, at det er et produkt, der kan få voksne rygere til at droppe cigaretterne.”

Derfor bringer KvindeGuiden, med denne artikel, en uddybende beskrivelse af IQOS sammen med kommentarer fra Philip Morris og Kræftens Bekæmpelses Tobaksforebyggelse.

Forbrugernyt
125 millioner dåser og flasker forsvinder sporløst hvert år 

125 millioner dåser og flasker forsvinder sporløst hvert år i Danmark. Hvor de bliver af, er et mysterium, som først nu, efter 10 års efterforskningsarbejde, endelig er løst, skriver Dansk Retursystem.

Læs mere
Forbrugernyt
Svindlerne har ældre kvinder i sigtekornet - igen 

Telefonen ringer, og personen i den anden ende giver sig ud for at være fx medarbejder hos Nets' sikkerhedsafdeling, dit pengeinstitut, politiet eller noget helt fjerde. Medarbejderen siger, at vedkommende blot vil gøre dig opmærksom på, at der i øjeblikket er svindlere, som forsøger at hæve penge…

Læs mere
Forbrugernyt
Forsikringsselskabet: Sådan dækker rejseforsikringen hvis corona-restriktioner forhindrer rejse 

Foråret og de lysere tider har vækket danskernes ferie- og rejselyst, men mange er i tvivl om, hvordan de er dækket, hvis de bestiller sommerens rejse sydpå nu, hvor rejsevejledningen har farvet landene røde.

Læs mere
Forbrugernyt
COVID-19: Mindsk smitterisikoen på indkøbsturen 

Hvad skal man huske, når man skal en tur i supermarkedet? Skal man spritte fødevareemballagen af? Hvordan holder man god hygiejne i køkkenet? Og hvordan opbevarer man maden korrekt?

Vil du vide, hvad du kan gøre for at mindske smitterisikoen på indkøbsturen, så har Michael René, lektor i…

Læs mere
Forbrugernyt
Advokaten: Regler for udlejning af bolig til egne børn og familie 

Hos Danske BOLIGadvokater kommer der ofte spørgsmål vedrørende udlejning til egne børn, nærtstående familie og slægtninge. For hvordan er det nu lige med reglerne for det? Hvordan beskattes den indtægt, man opnår? Og hvordan er reglerne, hvis man som forælder køber en lejlighed og lader sit barn bo…

Læs mere
Forbrugernyt
Genbrugstrend: Mange handler genbrugstøj på nettet 

Mens landets genbrugsbutikker holder lukket, er flere begyndt at købe brugt tøj online. Det mærker man hos den sociale hjælpeorganisation, Blå Kors, som udover en lang række fysiske genbrugsbutikker, også driver webshoppen lidtsmartere.dk. De seneste to måneder har man modtaget over dobbelt så mange…

Læs mere
Vinter
Brød til vandfuglene kan sprede fugleinfluenza 

Vinterfodring af vandfugle er kutyme på denne tid af året, men de store fugleflokke kan bidrage til spredning af fugleinfluenza, som der netop er konstateret tilfælde af på Sjælland. Ifølge Dyrenes Beskyttelse så foregår fodring af vandfugle ofte fra de samme steder langs bredden, og det øger…

Læs mere
Vinter
Sne & frost: Husejers forpligtelser 

I en tid, der byder på sne og frostgrader, er fortorvene spejlglatte med øget risiko for at der sker faldulykker. Er man husejer, er man forpligtet til at følge med i vejrudsigten, når der er udsigt til sne. Fortovet skal være ryddet for sne inden man tager afsted på arbejde om morgenen, hvis det…

Læs mere
Forbrugernyt
Advokaten: Beskyt din arv - Fire råd til at minimere boafgiften 

Boafgiften er en kilde til frustration hos både arveladere og pårørende som gerne vil sikre, at arven lander det rigtige sted. En hjælpende hånd fra advokaten hjælper med at minimere boafgiften uden dårlig samvittighed.

Læs mere
Forbrugernyt
5 gode råd før du tager på udsalg på nettet 

Der er mange gode tilbud under det store januarudsalg, men man skal huske at se sig godt for inden man afgiver sin ordre, skriver Forbrugerstyrelsen, som her deler fem gode råd.

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^